Royal Unibrews konkrete klimaarbejde 

MLDK debatindlæg af Kasper Ryttersgaard Jacobsen, Interim General Manager Royal Unibrew Denmark & Corporate Vice President Global Partnerships & Commercial Transformation Royal Unibrew Group. Bestyrelsesmedlem i MLDK.

Vi prioriterer klima- og miljøarbejde og bygger på de seneste 10-15 års optimeringer inden for energi, vand, affald og andre ressourcer. Disse tiltag har allerede reduceret vores varmeforbrug i Faxe-produktionen med mere end 60 % og henholdsvis vand- og elforbrug med cirka 50 % pr. produceret hektoliter. Vi har også øget genanvendelsen af affald til ca. 90 %. Vores investeringer i ny teknologi og forbedring af processer, fra råvarer til det færdige produkt, har været betydelige det seneste årti. I bryggeprocessen har vi fokuseret på at opsamle energi og vand til genanvendelse samt forbedret rensningen af ølstrømmen for at minimere tab af øl. Vi har også løbende forbedret vores trykluftanlæg og optimeret vandforbruget til vask af flasker og kasser.

Vores beslutning om at implementere en varmepumpe i Faxe har en dobbelt effekt. Den vil ikke kun reducere vores årlige naturgasforbrug i Faxe-produktionen med næsten 30 %, men har også direkte indflydelse på vores CO2-aftryk, som reduceres med 25 %. Dette initiativ suppleres af vores solcellepark i Faxe, som udover at reducere vores energiforbrug også reducerer CO2-udledning og øger forsyningssikkerheden. 

Vi fortsætter det tætte samarbejde med vores leverandører om innovation og optimeringer, så vi kan reducere vores scope 3 emissioner – de indirekte udledninger fra vores værdikæde. 

Vi prioriterer leverandører, der deler vores ambitiøse dagsorden, samtidig med at vi støtter dem, der har brug for hjælp med overgangen til vedvarende energikilder, vandforvaltning, biodiversitet og cirkularitet. Men vi går også skridtet videre. Vi vil etablere konkrete projekter sammen med vores leverandører og kunder for at udvikle løsninger, der reducerer vores fælles miljø- og klimapåvirkning. Denne indsats vil vi kraftigt udvide i den kommende periode, da vi tror på, at vi må stå sammen for at gøre en reel forskel. 

Læs også Royal Unibrew klimaarbejde med Science Based Targets initiative her


  • Del

Som medlem af Mærkevareleverandørerne spiller du en afgørende rolle i foreningens virke. Det er nemlig vores medlemmer, der gennem bestyrelse, udvalg og arbejdsgrupper er med til at udvikle og facilitere vores mange tiltag. Lige nu har vi mere end 110 medlemmer, der alle er væsentlige spillere i Dansk Detailhandel og Away From Home.

Bliv medlem