Coop, Salling Group og Dagrofa besøger MLDK’s bæredygtighedsnetværk – skal du være med?

Sidder du med ansvar og opgaver knyttet til bæredygtighed, så er MLDK’s bæredygtighedetværk måske noget for dig. I år får netværket besøg af Coop, Salling Group og Dagrofa.

Netværksgruppen består af medlemsvirksomheder i MLDK og beskæftiger sig med aktuelle opgaver og udfordringer i forhold til bl.a. emballage, rapportering, certificeringer – og herunder også den løbende udvikling i kundernes tilgang og krav. På det kommende netværksmøde den 22. maj kommer Coop på besøg, på mødet i Q3 er det Salling Group og i Q4 kigger Dagrofa forbi.

Efterspørger du flere ”kollegaer” at dele spørgsmål og erfaringer med, kan bæredygtighedsnetværket være relevant for dig – eller måske for en kollega i din organisation. Er du interesseret, så kontakt gerne Lars Brun, MLDK, på lbn@mldk.org og 26 75 07 41 eller netværksleder, Yannick Kofoed Drejer, The Whole Company, på ykd@twc.dk og 27 85 42 28.

  • Del

Som medlem af Mærkevareleverandørerne spiller du en afgørende rolle i foreningens virke. Det er nemlig vores medlemmer, der gennem bestyrelse, udvalg og arbejdsgrupper er med til at udvikle og facilitere vores mange tiltag. Lige nu har vi mere end 110 medlemmer, der alle er væsentlige spillere i Dansk Detailhandel og Away From Home.

Bliv medlem