NAVIGATION
For medlemmer
Kontaktoplysninger
Havnegade 39
1058 København
CVR: 25493915
Lysholt Allé 3
7100 Vejle
CVR: 25493915
Således starter Forbrugerombudsmandens netop udgivne anbefalinger til erhvervsdrivendes grønne markedsføring. Anbefalingerne beskriver, hvad I som virksomheder skal være opmærksomme på, hvis I benytter udsagn om klima, miljø eller bæredygtighed i jeres markedsføring – overordnet kaldt miljømæssige udsagn eller miljømarkedsføring af Forbrugerombudsmanden.
Rapporten indeholder anbefalinger. Disse er konkrete og eksemplificeret med mange cases og eksempler. Derudover indeholder rapporten også indsigt i skærpelser, som træder i kraft om lidt mindre end to år, mere præcist den 27. september 2026, som resultat af en skærpelse af EU’s UCP-direktiv (direktiv om Urimelig Handelspraksis, som den danske markedsføringslov implementerer). Det kommende Green Claims-direktiv fra EU vil ligeledes være en faktor som Forbrugerombudsmanden løbende vil justere disse anbefalinger efter.
”Det er vigtigt, at der kommer mere klarhed over, hvad virksomhederne må og ikke må i markedsføringen af grønne tiltag. Og det er samtidig vigtigt, at rammerne giver gode muligheder for at fortælle om de forbedringer, som virksomhederne foretager for på sigt at ændre sit CO2- og miljøaftryk” siger direktør i MLDK, Leif Nielsen.
MLDK vil fremadrettet følge dette område og orientere samt informere medlemmer om konsekvenserne af de nye anbefalinger og skærpelser på kommende webinarer.
“Det kræver meget store investeringer at skabe en CO2-neutral produktion i hele værdikæden igennem i de kommende år. Det sker kun, hvis forbrugerne i sidste ende kan få fortalt dette i en stærk markedsføring af de grønne tiltag. Hvorvidt de nye anbefalinger fra Forbrugerombudsmanden sikrer det i tilstrækkelig grad er dog tvivlsomt.“ udtaler Leif Nielsen
Forbrugerombudsmandens anbefalinger træder i stedet for Forbrugerombudsmandens kvikguide fra 2021 og skal gælde sideløbende med Forbrugerombudsmandens Vejledning om miljømæssige og etiske påstande. Du kan finde link til begge nederst i artiklen.
Anbefalingerne fra Forbrugerombudsmanden er et fortolkningsbidrag til markedsføringsloven. Det er altså ikke i sig selv lov. Det er i sidste ende, domstolene, som i konkrete situationer, skal vurdere, om markedsføringsloven overtrædes.
I forhold til den tidligere kvikguide fra 2021 indeholder anbefalingerne præciseringer og specifikationer, og derudover er der mange illustrative eksempler og cases på, hvad der er lovligt og ulovligt samt Forbrugerombudsmandens praksis.
Anbefalinger, praksis og eksempler er i rapporten organiseret under følgende emner:
Find Forbrugerombudsmandens anbefalinger og vejledning i nedenstående to links:
Forbrugerombudsmandens anbefalinger til virksomheders miljømarkedsføring
Forbrugerombudmandens rapport: Vejledning om brug af miljømæssige og etiske påstande m.v
Den 27. september 2026 træder skærpelser af UCP-direktivet (direktiv om Urimelig Handelspraksis) i kraft i Danmark gennem skærpelser i markedsføringsloven. Ændringer med relevans for miljømarkedsføring er beskrevet i Forbrugerombudsmandens rapport (bilag).
Med den ændrede markedsføringslov kommer nogle forhold og praksisser ikke til at bero på en konkret vurdering, men vil ’altid skulle opfattes som vildledende’ (=sorte praksisser). Dette kommer eksempelvis til at gælde:
Med ændringerne til markedsføringsloven kommer endvidere nogle tilføjelser til vildledende handlinger (markedsføringslovens §5), nærmere bestemt omkring fremtidige miljøpræstationer og irrelevante fordele.
Som medlem af Mærkevareleverandørerne spiller du en afgørende rolle i foreningens virke. Det er nemlig vores medlemmer, der gennem bestyrelse, udvalg og arbejdsgrupper er med til at udvikle og facilitere vores mange tiltag. Lige nu har vi mere end 110 medlemmer, der alle er væsentlige spillere i Dansk Detailhandel og Away From Home.
Bliv medlem