NAVIGATION
For medlemmer
Kontaktoplysninger
Havnegade 39
1058 København
CVR: 25493915
Lysholt Allé 3
7100 Vejle
CVR: 25493915
Tekst: KOMMID
Begrebet nudging vinder større og større indpas, når vi gerne vil have folk til at ændre adfærd i en positiv retning. Det refererer til et bevidst ”kærligt puf”, som påvirker ens valg i en beslutningssituation uden at begrænse valgmulighederne. Hos AIM tror man på tendensen med nudging – også i dagligvarebranchen. AIM har mere end 1800 medlemsvirksomheder og 20 foreninger fra hele Europa og vælger nu at sætte særligt fokus på at hjælpe dagligvarebranchen til at arbejde med og implementere nudging.
Katrin Recke, som er Senior Sustainability & Supply Chain Manager hos AIM, er med i front for det nye initiativ, som hedder ”Nudging For Good”, og hun pointerer vigtigheden ved, at man som aktør i dagligvarebranchen forstår, at ens brand kan gøre en væsentlig forskel for forbrugerne, når det handler om en sund og bæredygtig livsstil.
– If you still want to be in business in the future, you also need to focus on health and sustainability. We have to realize, that we simply cannot build sustainable success on the back of unsustainable or unhealthy consumption. It’s all about the long term view.
En af dem, der er med i ”Nudging For Good” Oral-B. Deres tilgang til at implementere nudging, var at få børn til at børste tænder i længere tid. Da mange børn ikke bryder sig om tandbørstning, satte de sig for at gøre det sjovt. Oral-B indgik derfor et partnerskab med Disney og udviklede en interaktiv tandbørste og tilhørende app. Når børnene børster tænder, starter en nedtælling og langsomt afsløres et skjult disneybillede. Oral-B viser dermed, hvordan man både kan produktudvikle og give forbrugerne ”et kærligt puf” mod en sundere livsstil.
Forholdet mellem brand og forbruger er meget tæt, og som ”brand-ejer” skal man være parat til, og forstå vigtigheden af, at tilpasse sig de skiftende behov og præferencer, som forbrugerne har. Katrin forklarer, at når vi i dag står overfor en række velfærdsudfordringer i samfundet som fx global opvarmning, fedmeepidemi og stigende sundhedsudgifter, så kan man ikke bare vende ryggen til, og ”gøre som man plejer”. I stedet bør man kigge indad og spørge sig selv, hvordan man kan hjælpe med at vende skuden på en sådan måde, at både forbrugerne og ens brand kommer stærkere ud på den anden side.
Når man tilføjer en social dimension til ens brand, og begynder at arbejde målrettet på at motivere forbrugerne til en sundere og mere bæredygtig livsstil, åbner man op for en stærk mulighed for at styrke forholdet imellem ens brand og forbrugerne. ”Nudging For Good” er altså ikke kun for forbrugernes ve og vel, men handler også om den tilbagevirkende kraft, der tilfører positiv værdi til brandet. Til dette siger Katrin:
– If a company cares about its consumers, it will soon find that it has a positive effect for the company itself.
Katrin forklarer, at det ikke er nok blot at informere forbrugerne, da den store strøm af information, som vi alle dagligt modtager, ikke nødvendigvis skaber adfærdsændringer. Mange af os ved godt, hvordan vi burde agere, men dette er ikke ensbetydende med, at vi omsætter denne viden til konkrete handlinger.
Hos AIM har man arbejdet på at gøre nudging mindre abstrakt og mere praksisnært. Et af tiltagene i denne proces har været at udarbejde en ”Nudging for Good Værktøjskasse”, som skal give inspiration og vejledning til at arbejde med og implementere nudging. Værktøjskassen, som er gratis, består af 6 trin, og kan tilgås via dette link.
Værktøjskassen giver konkrete redskaber til at guide forbrugere mod sundere og mere bæredygtig adfærd.
På websitet findes desuden flere informationer omkring initiativet samt en række cases fra bl.a. Coca Cola og Oral-B, som har implementeret nudging i deres arbejde.
Det nyeste tiltag i AIM’s arbejde med at sætte nudging på dagsordenen er, at de med en ” Nudging for good Award” vil anerkende branchens arbejde med nudging. Arrangementet løber af stablen i foråret 2017, hvor priserne vil gå til de mest originale og effektive nudges med fokus på sundhed og bæredygtighed. Det kan fx være initiativer, som er med til at fremme den cirkulære økonomi, den sunde ernæring, den personlige hygiejne eller det ansvarlige forbrug.
Man behøver ikke at være godt i gang med et nudging-initiativ for at deltage. Det første step er at indsende en overordnet beskrivelse af en idé eller et projekt. I denne forbindelse pointerer Katrin, at man skal betragte deltagelse i arrangementet som en eminent mulighed for at stå stærkt i dagligvarebranchen:
– By participating in the Nudging for Good Awards you will be able to position your brand as a leader in nudging. You will have the opportunity to promote your brand in high-level settings and get recognition from your stakeholders.
Udover muligheden for at gøre noget for forbrugerne vil de prisbelønnede dermed også opleve offentlig anerkendelse både inden for branchen og i forhold til politiske beslutningstagere samt en bred vifte af interessenter.
Deadline for de indsendte projektbeskrivelser er d. 31. juli 2016. Læs mere om arrangementet og vilkår for deltagelse her.
Nyttige links
Du kan læse mere om Mærkevareleverandørernes samarbejde med AIM i denne artikel.
Som medlem af Mærkevareleverandørerne spiller du en afgørende rolle i foreningens virke. Det er nemlig vores medlemmer, der gennem bestyrelse, udvalg og arbejdsgrupper er med til at udvikle og facilitere vores mange tiltag. Lige nu har vi mere end 110 medlemmer, der alle er væsentlige spillere i Dansk Detailhandel og Away From Home.
Bliv medlem