Man smider ikke mad ud!

At mad er noget man spiser eller giver dyrene, er en præmis dybt forankret i landmænd. Derfor gør DLG Food meget for at udnytte råvarerne optimalt.

Tekst: KOMMID

Madspild er ikke noget nyt begreb i DLG Food. Ikke den praksis der ligger bag reduktion af spild i hvert fald. Dét har de længe haft fokus på.

– Det er noget vi har haft fokus på i mange år, men de seneste år har det bare fået en konkret betegnelse, siger Dorte J Østergaard, kommerciel direktør på DLG Foods Lammefjords Grønt og organisationens CSR-ekspert.

Hun mener, at tanken om at udnytte råvarerne til det yderste er en grundpræmis i landmændene. Både fordi man ikke skal smide noget ud, der kan bruges – hvis ikke som salgsvare, så som dyrefoder eller på anden måde komme andre til gode – og samtidig fordi økonomien kræver, at der ikke sker spild i produktionen.

– At smide mad væk strider mod alt, hvad en landmand står for. Vi smider ikke noget ud, der kan bruges, siger hun og tilføjer at dét at finde produkter med størst mulig udnyttelsesgrad og bedst kvalitet er DNA’et i dansk landbrug.

I DLG Food forsøger de hele tiden at optimere og udnytte råvarene til det yderste.

– For at undgå spild af stokken på broccoli, som udgør næsten halvdelen, skæres den helt fint og bruges i salater. Det har givet 30% bedre udnyttelse af råvaren – noget som tidligere bare blev smidt ud. På samme måde arbejder vi pt. på at udnytte saften fra revne gulerødder, så den ikke går til spilde, siger hun.

Også når det gælder pakkestørrelser, er DLG Food opmærksomme på at bidrage til at mindske madspildet hos kunderne.

– Hvis vi skal undgå, at der smides for meget væk, skal vi tilbyde pakkestørrelser, der matcher kundens behov. Jo mindre pakker, desto mindre madspild. Heldigvis er XL-trenden ved at være ovre, for den gjorde jo intet godt i forhold til at mindske madspild. Flere følger tankegangen: hvis ikke vi skal bruge det, hvorfor så tage det. Vi skal ikke bare skrabe til os og så smide ud bagefter, pointerer hun.

Hun tror, at krisen har gjort danskerne mere opmærksomme på ikke bare at overforbruge og ser en tendens til, at less is more. Derfor handler det også om at hæve kvaliteten, så dét, forbrugerne får, er førsteklasse.

For at kunne optimere og minimere madspild i den grad det er nødvendigt, er vi alle ifølge Dorte J. Østergaard nødt til at stå sammen.

– I 2030 skal vi med vores nuværende befolkningsvækst bruge 50% mere energi og mad. Der er kun 15 år til, så vi skal virkelig have fundet nogle løsninger ellers er der ikke mad nok! Det kan godt være, det ikke lige er i Danmark, vi får de største problemer, men vi må jo tage et ansvar. Vi er nødt til at tænke på, hvordan vi får det her til at strække, og finde nogle rationelle løsninger, påpeger hun.

Overordnet set mener hun, der skal arbejdes på en holdningsændring blandt forbrugerne.

– Folk tager den bagerste mælk, men er det nødvendigt? Drikker I den alligevel ikke inden for få dage, så den forreste ville have været okay? Vi skal oplyse og forklare. Det er jo ikke dårligt, at en mælk kan holde sig i fem dage i stedet for syv, hvis den er drukket inden to dage.

Samarbejdet i branchen kan også forbedres, mener hun.

– Vi smider 10-15 % væk i ren overproduktion, fordi vi ikke kan få varerne afsat. Vi har så få timer fra varen produceres til den leveres, at vi er nødt til at overproducere, men nogle gange bliver der så ikke brug for det hele. Andre gange gør der. Skinner solen eller står der i et dameblad, at alle skal spise noget bestemt, så kan salget se helt anderledes ud, forklarer Dorte J. Østergaard.

Der er meget at hente med bedre kommunikation i alle led af værdikæden.

– Vi kan alle både spare penge og bidrage til et bedre miljø, hvis vi planlægger, handler ind og producerer efter behov. Vi kan ramme mængden 100% hvis vi har præcise forecasts. Det er et stort arbejde at nå derhen, men  vi må sætte os ned og finde løsningerne sammen, indbyder hun.

DLG Food er alle allerede i dialog med flere slutbrugere inden for foodservice.

– Sygehuse, plejehjem, kantiner og den slags har jo en måned i forvejen planlagt, hvad de skal servere og til hvor mange, så er det jo unødvendigt, at vi først får ordren tre timer før. Der er selvfølgelig nogle udfordringer i flere led, men vi må finde løsninger, der spiller alle steder, afslutter hun.