Madspild som fundament

Muligheden for at reducere madspild var en del af forretningsideen, da Easyfood startede op i 2001. Og det fylder stadig meget i virksomhedens gøren og laden.

Tekst: KOMMID

Spildt mad er spildte penge. Dét konkurrenceparameter blev startskuddet for Easyfood, da direktør Flemming Paasch i 2001 så, hvordan der med bakeoff-produkter var store mængder spild. Spild, han mente kunne reduceres ved i stedet at fokusere på produkter, som blot skulle optøes og dermed var hurtigere at klargøre til kunden.

– Udgangspunktet var at trække kompleksiteten ud af produkterne. Det skulle være nemt og samtidig reducere madspildet. Et produkt på køl holder betydeligt længere end ét i varmeskab. Desuden tager det kun få sekunder at varme et produkt op, så det kan gøres, mens kunden venter og på den måde tilberedes kun dét, der skal bruges, forklarer Flemming Paasch.

Selv om det har været svært at overbevise eksempelvis tankstationer om, at de skulle gå en anden vej end at bruge de varmeskabe, de stort set alle havde indkøbt men langt fra afskrevet, viste det sig at madspildet kunne reduceres med mellem 40 og 70 %.

Designere har forbedret produktionen

Udover at være en del af grundtanken i Easyfood er madspild noget der også i driften fylder meget i virksomheden.

– Udgangspunktet var hvordan vi kunne hjælpe kunderne med at reducere spild, men det er også noget vi vægter højt i produktionen. Senest har vi haft designere tilkoblet, der har hjulpet os med forståelsen af, hvordan vi med fordel kan agere på bestemte måder i produktionen, forklarer han.

Tilgangen er ret pædagogisk for med en intern sortimentsstyring med guld, sølv og bronzemærkninger vurderes de enkelte produkter i forhold til blandt andet kvalitet og pris.

– Noget så simpelt som tegninger af de forskellige klassificeringer har gjort en forskel, for der er stor forskel på, hvordan en designer tegner og hvordan en ingeniør tegner, siger Flemming Paasch.

Feje for sin egen dør

Alle medarbejdere i Easyfood trænes i at fokusere på reduktion af madspild. På fællesmøder, hvor alle 135 medarbejdere er samlet, italesættes denne forpligtelse. Den ene årsag er forretning:

– Jo bedre vi er samlet set, desto bedre går det, desto mere tjener vi og desto flere kan vi have i job.

Men for Flemming Paasch handler det også om respekt for råvarerne.

– Det er uacceptabelt at råvarer, der starter et sted og får tilført værdi i en produktion ender med at blive smidt ud. Generelt er madspild i en verden, hvor nogle har brug for det, andre bare smider ud, slet ikke acceptabelt. Vi skylder hinanden at passe lidt bedre på det, vi har og behandle vores ressourcer med respekt. Menneske til menneske. Og der må man feje for sin egen dør først. Vil du ændre verden, må du starte ved dig selv. Ansvaret påhviler os alle, pointerer han.

Easyfood har ansat en konceptmanager, der hjælper kunderne med at reducere madspild.

– Han ser blandet andet på, hvordan vi kan skabe spændende salgssituationer, der samtidig bidrager til madspild. Udtænker nye koncepter, der har fokus på alt fra madspild og sundhed til øget salg, forklarer Flemming Paasch.

Han oplever, at der er bred interesse for, at bidrage til reduktion af madspild – også blandt kunderne.

– Nogle er gode til at lave forecasts og tager virkelig ansvar. Andre er knap så opmærksomme på det, og dér er vi virkelig udfordret, erkender han og ville ønske, at flere ville tage et større ansvar og ikke lade leverandørerne stå med hele risikoen.

Skal vi komme dette til livs, mener Flemming Paasch, at vi har en kæmpe kommunikationsopgave foran os.

– Har vi danskere respekt nok for vores fødevarer? Hvordan kommer vi væk fra brug-og-smid-væk-tankegangen? Der ligger en kæmpe opgave med at skabe dialog og få kommunikeret en holdningsændring, så vi kan få nogle grundværdier på plads, afslutter han.

BONUSINFO

Når Easyfood kommer ud for overproduktion, følger de denne model:

1. Giver maden til væresteder i nærområdet
2. Afholder lagersalg for private
3. Afsætter varerne til dyrefoder – indeholder det kød, må det dog gå til biobrændsel.