Kan restholdbarhedsgrænsen reduceres?

Med langtidsholdbare varer i sortimentet er forecasts ikke dét, Kellogg kæmper mest med. Men en justering af restholdbarhedsgrænsen ville være kærkommen.

Tekst: KOMMID

I Kellogg har de et mål om ikke at producere noget, de ikke kan sælge. Og da de har varer med lang restholdbarhed lykkes det nogenlunde.

– Kædernes krav om at produkter skal have 75% restholdbarhed, når de kommer ud i butikkerne, er ikke noget, der rammer os med langtidsholdbare varer hårdest. Men det er klart, at vi også hele tiden har fokus på ikke at have mere på lager end vi kan afsætte, forklarer Jesper Jensen, Salgsdirektør for Danmark og Sverige i Kellogg.

For lang snor

Et af redskaberne er, at supply chain og salgsteamet har tæt dialog om forventet salg. Især omkring kampagner, er der særligt fokus på at få vurderet, hvor meget der realistisk set kan sælges. Sikkerhedslageret, som sikrer, at de ikke løber tør for varer, reduceres år for år i takt med , at de bliver bedre til at forudsige salg. Men et tæt dialog med handlen er også nødvendig.

– Har vi produkter på lager, hvor vi er ved at komme tæt på 75% deadlinen, indleder vi en dialog med kunderne, da vores produkter ved 75% grænsen stadig  har en restholdbarhed på 9 måneder og sagtens kan nå at blive solgt i supermarkederne før de kommer tæt på udløbsdato, forklarer Jesper Jensen.

Han håber, at dialogen fremadrettet kan blive endnu tættere, da dét vil kunne give langt mere præcise forecasts. Samtidig er restholdbarhed noget, Kellogg gerne vil diskutere med handlen.

– Ville det give mening, at differentiere kravene til restholdbarhed alt efter hvilke typer produkter, det handler om? Langtidsholdbare produkter med en holdbarhed på fx 12 måneder fra produktionsdato kunne godt have et lavere krav til restholdbarhed uden at det ville betyde, at kunder ender med produkter på hylderne, som har overskredet udløbsdatoen, pointerer han.

Han mener, at et tættere samarbejde vil gaven hele værdikæden.

– En løbende dialog er vigtig, så vi rammer det nødvendige antal. Ingen har jo interesse i, at varerne ikke bliver solgt.

Kosmetiske skader forhindrer salg

Sker det, at Kellogg producerer mere end de kan afsætte, eller bliver produkter kosmetisk skadet under transporten, så de ikke kan sælges, donerer Kellogg varerne til Fødevarebanken.

– Vi har siden 2011 samarbejdet med Fødevarebanken, som modtager vores overskudsprodukter. 80% af disse har mindre kosmetiske skader på pakkerne, mens kun 20% er varer, hvis restholdbarhed har overskredet de 75%.

Kellogg har blandt andet valgt Fødevarebanken, fordi de har høj troværdighed og nøje udvælger, hvem der skal have varerne. Samarbejdet er ifølge Jesper Jensen særdeles positivt. Og nemt.

– De har relativ stor kapacitet til at modtage varerne, så vi har mulighed for at samle overskudsvarer på vores lager og 3-4 gange årligt sende en lastbil af sted til Fødevarebanken. Her i marts måned har vi sendt en lastbil af sted med ca. 15.000 pakker. Det svarer til at 7.500 kg mad kommer nogle til gode, som har brug for det. Det er da en rar fornemmelse, afslutter han.