Forecastprocesser reducerer spild

I forlængelse af det fokus vi satte på madspild i seneste udgave af Mærkevareleverandørernes Brancheperspektiv, er det naturligt at kaste lys på forecastingsamarbejdet. Her er det bl.a. interessant at kigge mod Storbritannien, der har flere interessante initiativer i gang.

Tekst: KOMMID

Samarbejdet om forecastprocesser har været på agendaen i Storbritannien i en årrække. Ifølge professor i Retail Logistics, John Fernie, vandt forecasting momentum i Storbritanien omkring årtusindeskiftet i kølvandet på ECR-bevægelsen og som resultat af lanceringen af CPFR konceptet (Collaborative Planning, Forecasting and Replenishment).

Waste Prevention Guide

Et omfattende projekt mod ”Waste Prevention” i den britiske dagligvaresektor har de seneste år pustet nyt liv i diskussionerne om forecastsamarbejde. ECR UK har sammen med IGD (Institute of Grocery Distribution) drevet arbejdet med at udvikle en Waste Prevention Guide og i dette arbejde er forecast-processer placeret som centralt element.

Målsætningen i guiden er som første prioritet at undgå og eliminere spild inden det opstår, og først som næstbedste løsning at kanalisere opstået spild til alternativ brug.

34 producenter, grossister, retailere og foodservice-virksomheder, heriblandt eksempelvis Tesco, Asda, Unilever, P&G, Kelloggs, Nestle og L’Oreal,  er blevet enige om at støtte en målsætning om at undgå eller redistribuere spild svarende til 200.000 ton over en fem års horisont.

Seks trins model

I guiden til eliminering af spild beskrives følgende indsatsområder: Measure, Engage, Design, Range, Forecast, Proces og Collaboration. Forecast ses altså som et særskilt fokusområde med potentiale til at eliminere spild.

Upræcise forecasts forårsager bl.a. udsolgt-situationer, for højt lagerhold (med friskhedsproblemer som følge) samt spild af produkter og emballage.

For bedre at kunne imødekomme dette anbefales der i guiden tre indsatsområder.

1. Identificer og forstå centrale kilder til forecastudfordringer
Måske er det i forbindelse med nylanceringer, der opstår udfordringer. Måske oplever I, at vejrmæssige udsving eller sæsonskift skaber udfordringer. Eller måske skaber kampagner så omfattende udsving i efterspørgslen, at det betyder spild i forsyningskæden.

2. Kommuniker igennem forsyningskædena.
Kampagner, sæsonskift og andre forudsigelige kilder til efterspørgselsudsving skal kommunikeres til de parter i forsyningskæden, som påvirkes. Manglende kommunikation af disse forhold umuliggør planlægning, og der opbygges buffere som i sidste ende skaber spild.

3. Samarbejd om forecastprocessernea.
Forskellige parter i forsyningskæden har forskellige ressourcer og kompetencer til at bidrage til at generere de bedste forecasts, men samarbejdet har også til formål at synkronisere forecasts og forventninger, så forskellige led i forsyningskæden ikke planlægger ud fra forskellige forventninger.

Samarbejde med kunderne giver mere præcise forecasts

Som konkret eksempel drevet af denne ”Waste Prevention Guide” kørte Lactalis Nestlé chilled dairies et projekt omkring forbedrede forecastingprocesser i forbindelse med kampagner – blandt andet med henblik på at engagere kunderne i fælles forecastingprocesser. Med henblik på at udvikle første samlede forecast inkl. allokering til butikker blev kunderne engageret ca. 30 dage før kampagnestart og en uge før kampagnestart følges yderligere op. Ved at synkronisere produktionen med POS-data stillet til rådighed fra kunden i løbet af kampagneugen præciseres yderligere. Up front produceres en vis volumen baseret på de fælles forecasts, men med tilgængeligheden af POS-tal bliver kampagne-forecastet justeret som følge af resultater fra de første dages salg. Dette betød betydelig forbedring i præcision som medførte reduktion i spild af færdige produkter og som sidegevinst en forbedret relation til kunderne.

Hvorfor er det så svært?

Med det gode eksempel og førnævnte procesbeskrivelser kan det undre, hvorfor vi ikke bare gør som i Storbritannien. Der er helt sikkert flere gode tendenser, vi kan læne os op ad, men ifølge Jesper Aastrup fra CBS’s Supply Chain Management gruppe, er det afgørende, at vi tilpasser resultaterne danske vilkår.

– Vi kan helt sikkert lære at UK cases, men tilpasse dem danske forhold som er mindre. CPFR er en samarbejdsmodel, der kræver store ressourcer både tidsmæssigt og IT-mæssigt, siger han.

Trods helt andre størrelsesforhold har CPFR også i Storbritanien haft svære kår.

– Det udvidede og ambitiøse forecastsamarbejde, som ligger i CPFR skaber store fordele i situationer med omskiftelig og uforudsigelig efterspørgsel, eksempelvis som resultat af priskampagner, sæsonaktiviteter eller events. Men CPFR er også en samarbejdsmodel som kræver store ressourcer, forklarer Jesper Aastrup.

CPFR for omfattende

Forskning omkring forecastsamarbejde, foretaget af John Fernie og kolleger i seks europæiske lande, viser, at det kun er ganske få virksomheder, som har den nødvendige IT infrastruktur til at gennemføre CPFR effektivt. John Fernies forskning peger på fire forudsætninger for implementering af CPFR samarbejde:

• Avancerede IT systemer
• Centraliserede beslutningsstrukturer/centraliseret indkøb
• Skala til at retfærdiggøre afsatte ressourcer og involverede investeringer
• En integreret forsyningskæde fra leverandør til butik

Særligt skala og omfanget af ressourcer fremhæves af John Fernie som vigtige betingelser. Han henviser til eksempler fra britiske detaillister, som har ’suppliers on-site’ som de mest rendyrkede eksempler på udvidet CPFR samarbejde. Suppliers on-site er fænomenet, hvor en eller flere medarbejdere fra leverandøren fysisk sidder hos detailisten og sikrer koordinering og deling af information mellem marketingmedarbejdere, indkøbere og forecasters.

– Men netop denne store dedikerede ressourceindsats er så også barrieren for tættere forecastsamarbejde på markeder, som ikke har samme skala, fremhæver John Fernie.

Noget tyder altså på, at CPFR modellen er for omfattende for størstedelen af det danske marked. Dette ændrer dog ikke på, at der er interessante perspektiver i føromtalte initiativer med UK’s Waste Prevention Guide, Six-to-Fix modellen og de anbefalede indsatsområder.

Se mere om UK modellen her