Dansk opbakning til bæredygtigt udviklingsprojekt

Vi har igennem de seneste uger holdt en række informationsmøder om det internationale udviklingsprojekt HolyGrail. Efter den meget vellykkede semi-industrielle test, der blev gennemført i Københavns Kommune i efteråret, og som viste meget gode resultater, arbejdes der nu på at skabe opbakning bag en egentlig markedstest af det digitale vandmærke, der er teknologien bag HolyGrail.

Det er tanken, at markedstesten skal gennemføres i Tyskland, Frankrig og Danmark. Teknologien rummer et stort potentiale – ikke mindst i Danmark, da vi står overfor at skulle implementere producentansvaret for emballager inden for de kommende år. De digitale vandmærker kan skabe langt mere kvalitet i affaldssorteringen af de brugte emballager, og dermed øge kvaliteten i genanvendelse af de indsamlede materialer, hvilket igen kan betyde mindre omkostninger for producenterne.

Det er estimeret, at omkostningerne ved producentansvaret er omkring 2.5 mia årligt, eller hvad der svarer til 1,5-2% af nettoomsætningen hos den enkelte producent. Der er derfor god grund til at søge efter at reducere de forventede omkostninger.

Vi håber derfor, at så mange som muligt af MLDK´s medlemmer vil slutte op omkring testen, så vi har størst muligt sikkerhed for, at det danske marked fortsat er prioriteret som testmarked.

Hvis man ønsker at høre nærmere om projektet, og hvordan man tilmelder sig, så send endelig en mail til CSR & Public Affairs Manager i MLDK, Mogens Werge, på mw@mldk.org.

  • Del

Som medlem af Mærkevareleverandørerne spiller du en afgørende rolle i foreningens virke. Det er nemlig vores medlemmer, der gennem bestyrelse, udvalg og arbejdsgrupper er med til at udvikle og facilitere vores mange tiltag. Lige nu har vi mere end 110 medlemmer, der alle er væsentlige spillere i Dansk Detailhandel og Away From Home.

Bliv medlem