
Vi sætter spotlight på de unge mennesker, der er med til at forme fremtidens FMCG-branche. I denne serie møder du deltagerne i MLDK Young Talent Team og får indblik i deres motivation, erfaringer og udvikling i branchen.
Hvordan udvikler man sig som ungt talent i FMCG-branchen? Det har vi spurgt Frederik Ruby, Sales & Category Analyst hos Nestlé, om. Som deltager på andet år i MLDK Young Talent Team ser han tilbage på de erfaringer, udfordringer og læringer, der har styrket hans faglige udvikling. Du kan i øvrigt læse det første interview med Frederik her.
Jeg omsætter data til indsigter og konkrete handlinger, der skaber reel forretningsværdi. Som Sales and Category Analyst arbejder jeg i krydsfeltet mellem data og forretning, hvor fokus er at gøre data tilgængeligt for beslutningstagere. Det handler om at forenkle og visualisere komplekse sammenhænge og skabe et klart beslutningsgrundlag.
Jeg motiveres af at arbejde i en branche og et miljø, hvor tempoet er højt, og hvor data spiller en central rolle i beslutningsprocesser. I FMCG-branchen er koblingen mellem analyse og effekt tydelig. Beslutninger kan relativt hurtigt aflæses i markedet, hvilket gør arbejdet konkret og giver et klart formål.
Fremadrettet ønsker jeg at videreudvikle mig inden for data og analytics med et særligt fokus på at styrke koblingen til forretningen. Målet er at bidrage endnu mere aktivt til strategi, beslutninger og skabe målbar værdi.

Jeg udvikler mig mest, når jeg arbejder med problemstillinger, hvor svaret ikke er givet på forhånd.
For mig handler udvikling i høj grad om at være i et miljø, hvor der er plads til at blive udfordret, og hvor vi løfter i flok. Hos Nestlé oplever jeg, at jeg har de rette forudsætninger for netop det. Jeg er omgivet af dygtige kollegaer, der både stiller krav og bidrager med nye perspektiver. Det har gjort, at jeg i dag arbejder mere proaktivt og i højere grad tager ansvar for retningen i arbejdet.
Hvis man overvejer FMCG-branchen, er det vigtigt at være indstillet på et højt tempo og en hverdag i konstant forandring. Det er en branche, hvor man arbejder tæt med produkter, de fleste møder dagligt som forbrugere. Netop det, gør arbejdet både konkret og motiverende.
Mit råd er derfor at gå ind i branchen med nysgerrighed og ambitioner – og være åben for at tage ansvar tidligt. FMCG er en unik mulighed for at skabe synlig værdi og udvikle sig hurtigt.
Hør Frederik fortælle mere
Som medlem af Mærkevareleverandørerne spiller du en afgørende rolle i foreningens virke. Det er nemlig vores medlemmer, der gennem bestyrelse, udvalg og arbejdsgrupper er med til at udvikle og facilitere vores mange tiltag. Lige nu har vi mere end 110 medlemmer, der alle er væsentlige spillere i Dansk Detailhandel og Away From Home.
Bliv medlem