Dansk klimamærkning

Torsdag den 27. april fik Fødevareminister Jacob Jensen overrakt anbefalingerne fra den arbejdsgruppe, der igennem det seneste år har arbejdet med at fastlægge, hvordan et dansk klimamærke kan udformes. MLDK har sammen med en række øvrige organisationer deltaget i arbejdet med at udforme anbefalingerne til klimamærket.

Klimamærket skal tjene to formål; dels at gøre det lettere for forbrugerne at træffe et fødevarevalg med et lavere klimaaftryk og dels at fremme fødevareproducenter og landbrugets produktudvikling i en retning, der mindsker klimabelastningen. 

Arbejdsgruppen anbefaler, at der etableres et statskontrolleret klimamærke som en skalamodel, hvor alle fødevarer rangeres i forhold til hinandens klimaaftryk. Ligeledes at fødevarer kan mærkes med klimamærket enten baseret på generiske klimaaftryk eller baseret på produktspecifikke klimaaftryk, hvor der er blevet foretaget en beregning af det konkrete produkt. Det vil sige, at virksomheder der ønsker det, kan regne på deres egne data og derved vise, hvorvidt deres produkter medfører et klimaaftryk, der er mindre end det generiske klimaaftryk, der vil være baseret på gennemsnit.

En anden vigtig anbefaling er, at der opbygges en offentlig tilgængelig database med fødevarers klimaaftryk, som skal ligge til grund for mærkningen, og at denne database baseres på en A-LCA tilgang til opgørelse af fødevarers klimaaftryk. Det er altså en fundamental anden beregningsmetode end anvendt i Den Store Klimadatabase fra Concito, som ellers hidtil har været bredt anvendt i Danmark.

Databasen, der altså vil have staten som afsender, vil også kunne anvendes til andre formål, f.eks. i offentlige indkøb og foodservice.

Næste skridt mod etableringen af et dansk klimamærke er, at Folketinget officielt tiltræder anbefalingerne, og at arbejdet med at udarbejde en database med klimaaftryk på mindst 500 fødevarer iværksættes.

Det forventes, at de første klimamærkede fødevarer kan være på markedet tidligst i slutningen af 2024.