Den Gamle Fabriks marmeladeglas er produceret af 60-70% genanvendt glas

I mere end 175 år har Den Gamle Fabrik produceret marmelade i glas til danskerne. Nu gør den traditionsrige virksomhed det nemt for forbrugeren at købe marmelade i genanvendte glas, samt inspirerer til kreative måder, hvorpå marmeladeglassene kan genanvendes.

Den Gamle Fabrik sætter genanvendelse på agendaen med flere opløftende tiltag:

  • Marmeladeglassene er produceret af 60-70% genanvendt glas.
  • Et affaldspiktogram, som fremgår af etiketten, forklarer hvordan glasset skal affaldssorteres.
  • Limen på etiketten er udskiftet fra permanent klæber til aftagelig klæber for at sikre, at denne nemt kan aftages og glasset dermed kan genbruges.
  • På Den Gamle Fabriks hjemmeside og Instagramprofil gives der inspiration til genanvendelse af marmeladeglassene.

Læs mere om initiativet her

  • Del

Som medlem af Mærkevareleverandørerne spiller du en afgørende rolle i foreningens virke. Det er nemlig vores medlemmer, der gennem bestyrelse, udvalg og arbejdsgrupper er med til at udvikle og facilitere vores mange tiltag. Lige nu har vi mere end 110 medlemmer, der alle er væsentlige spillere i Dansk Detailhandel og Away From Home.

Bliv medlem