Stryhns Gruppens indstilling til Årets Field Sales Team 

Stryhns Gruppens salgsteam har med engagement, begejstring og motivation arbejdet målrettet for at opnå virksomhedens mål. Deres tro på, at alt kan lade sig gøre, har resulteret i en stigning i både synlighed og omsætning i butikkerne. Hos Stryhns er dét at være en del af salgsteamet mere end blot et job – det er en livsstil. 

Stryhns Gruppen har igennem de senere år været på en enorm vækstrejse, hvor vi blandt andet er gået fra en omsætning på 500 mio. kr. til nu at omsætte for over 1,1 mia. kr. Dette er sket gennem organisk vækst samt flere forskellige virksomhedsopkøb, blandt andet vores to store brands Jensens Køkken og K-Salat. 

Blandt de virksomheder, som vi har opkøbt, har der i nogle tilfælde været ansat op til dobbelt så mange konsulenter, som vi har i Stryhns. Eksempelvis med vores opkøb af K-salat fik vi at vide, at vi aldrig kunne lave fastholde vores forretning med kun 10 mand. Vi havde dog en helt anden ambition – for naturligvis ønskede vi at løfte opgaven, men ambitionen var ikke blot at fastholde vores to forretningsområder (Graasten og K-Salat), men at få 1+1 til at give mere end 2 (altså at vækste den samlede kategori). 

Alt kan lade sig gøre, når man selv tror på det 

Michael Kristiansen, Salgschef i Stryhns Gruppen, fortæller:

“Igennem motivation og sloganet: ”Alt kan lade sig gøre, når man selv tror på det”, så har jeg i dag en salgsstyrke, som jeg vil betegne som Danmarks bedste salgsstyrke. Vi har ikke alene opnået vores mål for salatkategorien, men har skabt et kæmpe omsætningsløft på tværs af alle vores forretningskategorier – til stor glæde for alle vores DVH-kunder.”

Og fortsætter: “Vores produkter er meget impulspræget, så det kræver synlighed ude i alle kæderne. Jo mere synlighed, jo større omsætning.” 

Dette er alle Stryhns konsulenter med til at gøre en forskel i og med deres tro på, at alt kan lade sig gøre, så er vi faktisk lykkedes med dette. De har med deres engagement, begejstring og motivation været med til at løfte vores omsætning og synlighed i butik på stort set samtlige af vores kategorier. 

Foruden synlighed i butik har vi igennem de seneste år været meget aktive og sammen med vores kunder øget salget gennem JA-tak tilbud, som nu i dag udgør en omsætning for mere end 10 mio. kr. ud af butik og er således en stor vækstdriver i vores kategorier. Havde det ikke været for vores konsulenters indsats, var denne vækst ikke sket. 

En livsstil 

Michael Kristiansen fortæller: “Slutteligt vil jeg som en sidebemærkning nævne, at mit motto er, at jo mere man involverer sine medarbejdere, jo mere motiveret og jo større en tro på, at det kan lade sig gøre, udstråler de. Deres motivation for salg gør, at det for dem ikke bare er et arbejde de skal udføre hver dag, men dét at være salgskonsulent i Stryhns Gruppen – eller salgsrådgiver, som vi kalder det – det er en livsstil” 

En afstemning finder sted blandt salgsstyrke-ansvarlige i starten af marts måned for at finde vinderen, der kåres på MLDK Årstræf 2024 den 14. marts.

  • Del

Som medlem af Mærkevareleverandørerne spiller du en afgørende rolle i foreningens virke. Det er nemlig vores medlemmer, der gennem bestyrelse, udvalg og arbejdsgrupper er med til at udvikle og facilitere vores mange tiltag. Lige nu har vi mere end 110 medlemmer, der alle er væsentlige spillere i Dansk Detailhandel og Away From Home.

Bliv medlem