Ny guide for restholdbarhed på vej

Den 8. maj inviterede vi vores medlemmer til at deltage i et webinar, hvor udkastet til en ny guide for restholdbarhed blev præsenteret. Det gjorde vi, fordi flere af vores medlemmer har ønsket et alternativ til branchens nuværende regelsæt i forhold til fordeling af holdbarhedstiden på produkter. Dette særligt for at mindske mængden af madspild i Danmark. Vi har derfor i samarbejde med flere af jer medlemmer og med forankring i vores Commercielle Committee arbejdet for at skabe rammerne for en ny og mere fremtidssikret guideline.

En enkel og gennemskuelig guide

Formålet har været at udarbejde en enkel og gennemskuelig guide, som er til gavn for hele værdikæden. Vi har udformet guiden, så den er fleksibel i fordelingen af regelsættet omkring restholdhed og med det ønske, at den kan anvendes i både detail samt Away From Home.
Den 31. maj afholder vi igen møde i vores Commercielle Committee, hvor vi forventer, at guiden godkendes og derefter begynder at blive implementeret. Vi holder jer naturligvis løbende opdateret på det fremadrettede forløb.

  • Del

Som medlem af Mærkevareleverandørerne spiller du en afgørende rolle i foreningens virke. Det er nemlig vores medlemmer, der gennem bestyrelse, udvalg og arbejdsgrupper er med til at udvikle og facilitere vores mange tiltag. Lige nu har vi mere end 110 medlemmer, der alle er væsentlige spillere i Dansk Detailhandel og Away From Home.

Bliv medlem