
Young Talent Team samler unge medarbejdere på tværs af MLDK’s medlemsvirksomheder og funktioner. Gennem fire netværksmøder, virksomhedsbesøg og møder med kunder får deltagerne større indsigt i branchens vilkår og mulighed for at lære af andre unge profiler. Samtidig opbygger de relationer, som både deltageren og virksomheden kan få glæde af fremover.
Talent kommer i mange former, og det er jer, der vurderer, hvem der skal have muligheden.
Deltageren skal være op til 32 år og arbejde i en HQ-funktion inden for salg, marketing eller tilknyttede områder som bæredygtighed, S&OP og logistik.
Deltagelse i netværket er gratis. Virksomheden skal blot kunne afsætte fire arbejdsdage til forløbet.
Som medlem af Mærkevareleverandørerne spiller du en afgørende rolle i foreningens virke. Det er nemlig vores medlemmer, der gennem bestyrelse, udvalg og arbejdsgrupper er med til at udvikle og facilitere vores mange tiltag. Lige nu har vi mere end 110 medlemmer, der alle er væsentlige spillere i Dansk Detailhandel og Away From Home.
Bliv medlem