NAVIGATION
For medlemmer
Kontaktoplysninger
Havnegade 39
1058 København
CVR: 25493915
Lysholt Allé 3
7100 Vejle
CVR: 25493915
Foto: De glade givere og modtagere af prisen. Fra venstre: Kasper Rygaard Truelsen, Senior Business Consultant hos NielsenIQ, Martin Laursen, Business Consultant hos NielsenIQ, Thomas Blomqvist, Landechef hos Nestlé, Jesper Møller, Field Sales Manager hos Nestlé, Pernille Roat, Senior Key Account Manager hos Nestlé, Jonas Marslev, Head of KAM hos Nestlé, Rolf Kube, Commercial Development Manager hos Nestlé.
Da Nestle tidligere i år vandt prisen Årets Lancering 2020 med deres Starbucks kaffekapsler, blev det afsløret og fejret ved et online event arrangeret af Mærkevareleverandørerne. Onsdag den 24. november blev det muligt igen at samle Mærkevareleverandørernes medlemmer til et fysisk arrangement, og her blev Nestlé fejret endnu en gang.
Gennem de senere år og i særdeleshed i 2020 har danskerne fået smag for gode kaffeoplevelser – også i hjemmet. Dette sætter sine tydelige spor i detailhandelen, hvor både det totale kaffesalg men i endnu højere grad salget af kaffekapsler er steget markant. Denne vækst har Nestlé i høj grad bidraget til med deres lancering i kapselkategorien, Starbucks at Home.
Kaffe-teamet hos Nestlé er meget glade for at vinde Årets Lancering 2020, og Rolf Kube, Category Channel Sales Development Manager hos Nestlé udtaler: “Starbucks at Home – lancering i kapselkategorien er et samarbejde mellem Nestlé og Starbucks, der bringer Starbucks café oplevelsen og Starbucks kvalitet hjem til danskerne. Covid-19 har betydet, at mange danskere har siddet derhjemme, og det har bidraget til vækst i kaffe-kategorien og dermed også, at Starbucks at Home er kommet godt fra start. Men det er absolut også et udtryk for, at danskerne gerne vil have bedre kaffeoplevelser.”
Starbucks at Home kaffekapslerne var en blandt de 22 succesfulde produktlanceringer, som blev indstillet til prisen. NielsenIQs jury nominerede på baggrund af de faste kriterier** fire meget forskellige lanceringer fra kategorierne øl, rengøring, frosne færdigretter og kaffe. De nominerede var Tuborg Nul fra Carlsberg Danmark, Klorin Wipes 90 styk fra Colgate-Palmolive, Naturli’ Frost fra Orkla Foods Danmark og så altså Starbucks at Home – lancering i kapselkategorien fra Nestlé.
Udover analyse af salgstallene* hos NielsenIQ udfra de gældende kriterier** spurgte NielsenIQ også Mærkevareleverandørernes medlemmer, hvilken af de fire nominerede lanceringer, de syntes, skulle vinde prisen. Her var svarene ret tydelige i forhold til, at Nestlés lancering fik flest stemmer, og desuden tror stort set alle de adspurgte, at produktet stadig er at finde på markedet om tre år.
Overrækkelsen af prisen fandt sted på Mærkevareleverandørernes virtuelle Årstræf den 11. marts og blev fejret igen på foreningens medlemsevent den 24. november 2021. Udover æren vinder Nestlé et gavekort på 100.000 kr. til promotiondata hos NielsenIQ. Med promotiondata kan Nestle optimere på deres promotion-strategi og den taktiske udførelse i butik ved at forstå promotion-effektivitet samt hvilke promotiontyper, der fungerer bedst i de forskellige kædesystemer.
NielsenIQ og MLDK ønsker Nestlé et stort tillykke med prisen!
* Kilde: Nielsen ScanTrack, Total dagligvarehandelen inkl. hard discount
** Produktets salg, markedsandel, bidrag til kategorien samt om produktet har tilført markedet noget nyt i forhold til innovationsgraden. Lanceringen skal have fundet sted i perioden uge 25 2019 – uge 24 2020.
Som medlem af Mærkevareleverandørerne spiller du en afgørende rolle i foreningens virke. Det er nemlig vores medlemmer, der gennem bestyrelse, udvalg og arbejdsgrupper er med til at udvikle og facilitere vores mange tiltag. Lige nu har vi mere end 110 medlemmer, der alle er væsentlige spillere i Dansk Detailhandel og Away From Home.
Bliv medlem