MÆRKEVARELEVERANDØRERNE

Asbjørn Linding Kolding trives i Arlas kultur, hvor udvikling og fællesskab driver fremtidens mejeri

MLDK YOUNG TALENTS: Asbjørn Linding Kolding er en del af MLDK’s Young Talent Team 2025. Som Senior Key Account Manager hos Arla Foods deler han her sin vej ind i mærkevarebranchen og fortæller, hvad der gør netop denne mærkevareleverandør og FMCG-branchen til et spændende sted for unge talenter. 


Mød Asbjørn

Jeg hedder Asbjørn Linding Kolding, er 30 år og arbejder til dagligt med nogle af dagligvarehandlens stærkeste brands (Lurpak, Arla, Castello). Jeg sidder som Senior Key Account Manager i Arla Foods og har haft ansvaret for hele eller dele af Arlas forretning med nogle af dagligvarehandlens største kæder, Salling Group og Dagrofa samt Danmarks største online supermarked, Nemlig. 

I dag sidder jeg med ansvaret for Arlas forretning med Dagrofa og Nemlig, hvor jeg driver det daglige samt strategiske samarbejde på tværs af alle mejerikategorier i de to forretninger og underliggende kæder. 

I min rolle nyder jeg at være midtpunkt for samarbejdet mellem mange funktioner både internt og eksternt samt muligheden for at levere målbare resultater. Det er ekstremt motiverende at spille en helt central rolle i at dele Arlas budskaber, strategier og innovationer med vores kunder med skarpt fokus på fælles vækst, og at kunne se frugten af sit arbejde lande på hylderne i dagligvarebutikkerne landet rundt.


Vejen ind i mærkevarebranchen

Jeg kommer med en baggrund i International Business og søgte efter en global virksomhed med stærke brands, store ambitioner for fremtiden og med en kultur, jeg kunne se mig selv i. Derfor faldt mit søgelys hurtigt på Arla Foods og deres Future15® graduate program – et forløb over 2 år med stort fokus på personlig og professionel udvikling og med en stejl læringskurve på tværs af funktioner og landegrænser. 

Det gav mig muligheden for at teste forskellige funktioner og roller af på kort tid og lære Arla-kulturen bedre at kende. Netop kulturen er en stor del af, hvorfor jeg fortsat nyder at arbejde i Arla Foods i dag.



Arla Foods som arbejdsplads

Jeg har allerede fremhævet Arlas kuItur som en central del af, hvorfor jeg nyder mit arbejde. I kulturen ligger der mange ting, men noget helt grundlæggende, er det konstante fokus på at blive dygtigere både personligt og professionelt. Det kommer til udtryk både systematisk i organisationen, men i særklasse også i det kollegiale, hvor samarbejde er i højsædet, og man gerne hjælper hinanden. 

Derudover er Arla Foods et sted, hvor der er plads til at være ambitiøs, og hvor der er mulighed for at prøve kræfter med nye opgaver og udvikle sig konstant. I Arla er det også helt centralt, at der er plads til alle, og at vi har det sjovt og godt, når vi går på arbejde. En filosofi der er helt afgørende for min arbejdsglæde, og hvorfor jeg går glad på arbejde hver dag.


Sådan gør branchen en forskel

I Arla Foods arbejder vi på at gøre en forskel hver dag for at skabe fremtidens mejeri. Både gennem vores ambition om at være førende indenfor bæredygtighed og ved at producere sunde, naturlige og inspirerende produkter, som er en del af hverdagen for mennesker over hele verden. 

Visionen, Arla som brand og alt dét Arla Foods gerne vil stå for, har for nylig fået en ny identitet, nemlig ”Feed Life”. 

Feed Life binder Arlas virksomhed sammen gennem fem fokusområder, der handler om sund mad, bæredygtigt mejeri, fødevareforsyningssikkerhed, et stærkt andelsselskab og dygtige medarbejdere.

Som en del af lanceringen af Feed Life, har Arla Danmark søsat kampagnen ”Mad giver læring til livet” med fokus på madkundskaber som en essentiel livskompetence hos børn og unge. Dét, at kunne koge et æg, eller skrælle en gulerod er ikke længere noget, alle bare kan. Det vil vi ændre på. Vi vil sikre, at fremtidens generationer er godt rustet til at forstå, hvad der er gode råvarer, træffe bæredygtige og sundere valg og opdage glæden ved at lave mad i fællesskab med andre. 

Feed Life skal bidrage til inspiration, sundhed, bæredygtighed og fællesskab, og det gør mig stolt, at vi, som Arla Foods, tager ansvar for at drive den agenda.


Følg med i serien, hvor vi hver uge præsenterer et nyt ungt talent fra MLDK’s Young Talent Team.

  • Del

Som medlem af Mærkevareleverandørerne spiller du en afgørende rolle i foreningens virke. Det er nemlig vores medlemmer, der gennem bestyrelse, udvalg og arbejdsgrupper er med til at udvikle og facilitere vores mange tiltag. Lige nu har vi mere end 110 medlemmer, der alle er væsentlige spillere i Dansk Detailhandel og Away From Home.

Bliv medlem
Abena Consumer Products A/S
Amanda Seafoods A/S
Arvid Nordquist ApS
Atria Danmark A/S
Aviko B.V.
Azelis Denmark A/S
Bambino Mam AB
Beiersdorf A/S
Bel Nordic AB
Best Friend Denmark A/S
Best Sales A/S
Bisca A/S
BKI Foods A/S
Bonduelle Nordic A/S
Bräuner FMCG