Vi gør dagligdagen lettere

Sanserne kom på overarbejde ved Dansk Caters stand, hvor en enorm farvepalette af frugt og grønt tordnede op midt i det hele. Kunderne skulle mindes om, at Dansk Cater har en skarp friskvareprofil.

Tekst: KOMMID

Fra gul over orange til rød. Videre i violet, blå og grøn. Sådan fortsatte farvepaletten hele vejen rundt i den store pyramide midt på Dansk Caters stand. Et overvældende sammensurium af frisk frugt og grønt, som udover at lokke folk til med de indbydende farver og former havde det formål at vise kunderne, at Dansk Cater har en stærk friskvareprofil.

– Vi ville gerne bruge messedagene på at støve vores rygte af om at være stærkest på frost og køl. Dér ER vi stærke, men det er vi også på friskvarer, siger Søren Berthelsen, markedsdirektør i Dansk Cater.

Udover den farverige og indbydende pyramide, som var en magnet på Dansk Caters stand, gik de efter – på samme måde som i 2012 – at være et frirum på messen, hvor de besøgende kunne få en pause fra smagsprøver og at på at skulle forholde sig til konkrete produkter.

– Vi ville gerne afspejle den hverdag, kunderne møder os i, så vi havde fokus på bestillingsdelen og havde en stor IT-zone, hvor de besøgende kunne prøve vores tre it-systemer af, siger Søren Berthelsen.

Udover en opdateret webshop og overblikkets Catershare præsenterede Dansk Cater på Foodexpo 2014 et nyt revolutionerende system: Green Menu Planner. Et inspirations- og menuplanlægningssystem, som, udover at have en enorm opskriftsdatabase, der løbende opdateres og en intelligent værdiudregner, er koblet direkte sammen med Dansk Caters bestillingssystem, så alt klares i samme system.

– Green Menu Planner var et stort tilløbsstykke, og de besøgende var meget interesserede i det, så nu glæder vi os bare til at følge op på de mange forespørgsler, siger Søren Berthelsen.

Dansk Cater mener, at deres ansvar for branchens løbende udvikling især ligger i at udvikle systemer og inspiration og at gøre vejen til industriens varer nemmere og kortere. Derfor havde de netop også bygget deres stand op over tanken om, hvordan de som grossist kan hjælpe kunden i hverdagen. Både den nærmest magnetiske frugt- og grøntpyramide og interessen for Green Menu Planner var nogle af de elementer, der gjorde, at Dansk Cater var særdeles tilfredse med Foodexpo 2014.

Artiklen er oprindeligt udgivet i e-magasinet Foodexpo 2014

  • Del

Som medlem af Mærkevareleverandørerne spiller du en afgørende rolle i foreningens virke. Det er nemlig vores medlemmer, der gennem bestyrelse, udvalg og arbejdsgrupper er med til at udvikle og facilitere vores mange tiltag. Lige nu har vi mere end 110 medlemmer, der alle er væsentlige spillere i Dansk Detailhandel og Away From Home.

Bliv medlem