
Vi byder velkommen til Omnicom som ny partner i MLDK og ser frem til et godt samarbejde. Mød dem her.
Omnicom Media Danmark er en marketing- og mediekoncern, der hjælper brands med at vokse gennem data, teknologi og kreativitet – med fokus på at skabe reel forretningsværdi.
“Omnicom Media Danmark samler en række specialiserede bureauer, der tilsammen dækker hele værdikæden. Mediebureauerne OMD, PHD, Hearts & Science, UM og Initiative arbejder med strategi, planlægning og indkøb, mens Drum (kreativitet), Annalect (data og analyse), Transact (performance og e-commerce) og TRKKN (marketingteknologi og platforme) bidrager med dyb specialistviden.
Det betyder, at vi ikke kun rådgiver, men tager ansvar for, at indsatserne bliver eksekveret effektivt og skaber målbare resultater i markedet.
Vores tilgang er praktisk og forretningsdrevet. Vi kobler data og analyse med konkret handling og løbende optimering, så marketingbudgetter bliver brugt dér, hvor de skaber størst effekt – både på kort og lang sigt.
Som en del af Omnicom Media Group har vi adgang til globale data, værktøjer og specialister på tværs af 70+ markeder. Det giver os et stærkt sammenligningsgrundlag og mulighed for at bringe vores best practice i spil samtidig med at vi tilpasser løsningerne til danske forhold.
Designed for Growth
Alt, hvad vi bygger, er designet til vækst. Ikke som en model, men som en måde at arbejde på. Vores Growth Ecosystems samler data, målgrupper, kanaler og indhold i én sammenhængende struktur. Det gør det muligt at træffe bedre beslutninger hurtigere, justere indsatser løbende og dokumentere effekten.
Resultatet er marketing, der ikke bare skaber synlighed men bidrager direkte til forretningen.”
Find mere information om Omnicom her
Som medlem af Mærkevareleverandørerne spiller du en afgørende rolle i foreningens virke. Det er nemlig vores medlemmer, der gennem bestyrelse, udvalg og arbejdsgrupper er med til at udvikle og facilitere vores mange tiltag. Lige nu har vi mere end 110 medlemmer, der alle er væsentlige spillere i Dansk Detailhandel og Away From Home.
Bliv medlem