SoMe-netværk under etablering

Over en længere periode har vi fået henvendelser om SoMe-netværk i MLDK-regi. Efterspørgslen kommer fra ansatte i mindre og mellemstore virksomheder, hvor hele eller dele af SoMe-opgaven håndteres inhouse. Typisk er opgaven heller ikke en fuldtidsopgave, men del af en stilling i marketing.

En ny SoMe-netværksgruppe vil formentlig have fokus på emner som:

  • Sparring omkring udvikling og planlægning af SoMe content (organisk + betalt)
  • Do’s & Don’ts, tips & tricks, problemløsning – hvordan det praktiske arbejde kan gøres nemmere og hurtigere samt udvidelse af ens værktøjskasse mm.
  • Opdatering omkring viden og udvikling indenfor SoMe – dels gennem erfaringsudveksling i gruppen og dels gennem eksterne indlæg
  • Analyse af data, hvilke data og hvorfor – hvornår er resultatet godt, hvordan kan indsatsen løbende optimeres?
  • Influencer marketing – muligheder, faldgruber osv.
  • Hvordan integrerer man SoMe i den overordnede markedsføringsplan? (herunder også spørgsmål om synliggørelse af SoMe-indsatser og effekten)

Nysgerrig? Kom med til uforpligtende introduktionswebinar
Tænker du, at gruppen kunne være noget for dig, så kan du helt uforpligtende tilmelde dig, dét vi kalder et ”stiftende” introduktionswebinar fredag den 24. marts 2023 kl. 11.00 – 12.00. Her får du mulighed for at give input og diskutere det netværksindhold, der skaber størst mulig relevans fra dit perspektiv.

Du kan tilmelde dig lige her

NB! Er du interesseret, men har ikke mulighed for at deltage, så kan du skrive til Lars Brun på lbn@mldk.org, at du gerne vil holdes orienteret.

Interesseret i andre netværk?
Efterspørger du en anden type digitalt netværk, så er du også velkommen til at kontakte Lars Brun. Så vil vi gerne undersøge medlemsinteressen for det faglige indhold, der gør et netværk relevant for dig.

  • Del

Som medlem af Mærkevareleverandørerne spiller du en afgørende rolle i foreningens virke. Det er nemlig vores medlemmer, der gennem bestyrelse, udvalg og arbejdsgrupper er med til at udvikle og facilitere vores mange tiltag. Lige nu har vi mere end 110 medlemmer, der alle er væsentlige spillere i Dansk Detailhandel og Away From Home.

Bliv medlem