Rynkeby Foods indstilling til Årets Field Sales Team 

Rynkeby Foods Field Sales Team har haft afgørende betydning for premium brandet Valsølilles genrejsning. I tæt samarbejde med BUM’erne er det lykkedes at løfte værdi og salg på tværs af kæder og i hele Danmark. Forbrugerappellen er høj, og produktets kendskabsgrad steget betydeligt i 2023. Det skyldes i høj grad salgsstyrkens evne til at eksekvere i butik. 

I et marked som har været præget af stor inflation, har Rynkeby givet et kæmpe boost til deres premium brand Valsølille. I januar 2023 valgte Rynkeby at ændre brandet fra Brämhulst tilbage til Valsølille. Brämhults sortimentet har tidligere været solgt under netop Valsølille-brandet i Danmark.  

Siden ændringen har salgsstyrken ikke set sig tilbage, og de slutter året af på imponerende vis. Ved at justere de lokale aktiveringsmuligheder, har de på beundringsværdivis drevet en stor del af væksten med selektive kampagner. Deres aktivitetsniveau på tværs af Danmark, har vist at danskerne i et svært marked stadig har været klar til at prioritere kvalitet i forhold til deres juicevalg.

Udover at arbejde med juice, har konsulenterne også været med til at sikre en fantastisk lancering af Valsølille Lemonade (i alt tre lemonader, hvoraf to er fast sortiment). Her har en kombination af en masse selektive aktiviteter samt enkelte kædekampagner, været årsagen til succesen.  

Det særlige ved denne case er også, at Valsølille/Brämhults gennem tiden næsten kun har været repræsenteret i det københavnske og nordsjællandske. Nu har salgsstyrken igennem intensivt og vedvarende arbejde fået bredt Valsølille ud til hele Danmark. Det afspejles også i vores seneste Ipsos Brand Health måling fra september 2023. Her er Total brand awareness steget markant. Ligeledes er der sket en forbedring på samtlige Brand Image parametre, som vi måler (f.eks. a cool brand, a brand I trust, contains only the best fruits, brings joy). Alt sammen noget, vi kan kæde direkte sammen med eksekvering i butik, idet det har været den primære aktivering af Valsølille i 2023.  

Så trods den inflation som ramte Danmark, har salgsstyrken formået at vækste, vinde markedsandele og eksekvere bredt i hele landet.

En afstemning finder sted blandt salgsstyrke-ansvarlige i starten af marts måned for at finde vinderen, der kåres på MLDK Årstræf 2024 den 14. marts.

  • Del

Som medlem af Mærkevareleverandørerne spiller du en afgørende rolle i foreningens virke. Det er nemlig vores medlemmer, der gennem bestyrelse, udvalg og arbejdsgrupper er med til at udvikle og facilitere vores mange tiltag. Lige nu har vi mere end 110 medlemmer, der alle er væsentlige spillere i Dansk Detailhandel og Away From Home.

Bliv medlem