NAVIGATION
For medlemmer
Kontaktoplysninger
Havnegade 39
1058 København
CVR: 25493915
Lysholt Allé 3
7100 Vejle
CVR: 25493915
Tekst: KOMMID
Hverken direktør Søren Berthelsen eller marketingchef Claus Beck lægger skjul på, at de er godt tilfredse med de webshops, Dansk Cater tilbyder deres kunder i form af abcatering.dk og bccatering.dk. Men virksomheden har alligevel hele tiden fokus på, hvordan man kan forbedre og optimere brugeroplevelsen online.
– Vi går meget op i at måle, hvordan udviklingen er. For fire år siden tog en bestilling eksempelvis i gennemsnit 17 minutter. Nu tager den ti. Vi ved, vores kunder har travlt derude i køkkenerne, og at det skal være nemt for dem, siger Claus Beck.
En anden måde at effektivisere indkøbsoplevelsen er ved at tilbyde kunderne forskellige digitale platforme.
– Førhen printede man sedler fra webshoppen og gik på lageret med dem, når der skulle bestilles varer. Nu har vores kunder mulighed for at tage deres tablet med i stedet, fordi den nyeste version af vores webshop er tilpasset mobile enheder. Og det gør det unægtelig noget nemmere, forklarer Claus Beck.
Derudover er man hos Dansk Cater bevidst om, at begge webshops altid skal være tilgængelige og klar til at levere kundernes bestillinger med kort varsel.
– For at være attraktive skal vi være med på beatet, og tendensen er altså, at den unge kok forventer at kunne handle ind, når det passer ham. Derfor opererer vi med webshops, der er åbne 24/7. Det handler om at være der, hvor kunderne er, supplerer Søren Berthelsen.
Det er dog vigtigt for Dansk Cater, at den effektive oplevelse i de to webshops ikke sker på bekostning af den personlige betjening, konsulenterne yder.
– Når vores kunder logger ind på en af vores webshops, bliver de mødt af et billede af deres konsulent, der er præsenteret med telefonnummer og mailadresse, så kunden hurtigt og nemt kan komme i kontakt med vedkommende, hvis der er brug for det. På den måde viser vi, at der stadig er folk bag skærmen, fortæller Claus Beck og fortsætter:
– Vi tilpasser også oplevelsen til, hvilket segment kunden befinder sig i. Hvis eksempelvis et pizzeria logger ind, kan det være, der toner en baggrund med en pizzaovn frem. På samme måde er de inspirationsknapper, der er tilgængelige, tilpasset kunden. I tilfældet med pizzeriaet kan det være, der er fokus på mel, ost eller tomatsauce. Alt sammen for at gøre oplevelsen mere personlig og relevant for kunden.
Generelt får Dansk Cater mange positive tilbagemeldinger fra kunderne, men virksomheden mærker også tydeligt, at kravene er høje. Og det holder firmaet på stikkerne.
– Det skal være nemt for kunden – ikke nødvendigvis for os. Der kommer til at ske mange ting i fremtiden, og det gælder ikke blot vores bestillingssystem. Vi arbejder med et helt univers, hvor kunden får alt samlet et sted. Det er totalløsninger, der er fremtiden, fortæller Søren Berthelsen og uddyber:
– Der er ingen tvivl om, at verden i højere og højere grad bliver onlineorienteret, og det er vigtigt for os, at vi ikke taber kampen på det her område. Vi har gang i mange projekter, og vi justerer dem hele tiden. Men vi er først lige begyndt.
Opskiftsdatabasen:
En database med 5.000 opskrifter. Kunden skriver, hvor mange kuverter hun skal bruge, hvorefter hun får oplyst præcis, hvor meget der skal bruges af hver ingrediens.
Cater Share:
En onlinetjeneste, der giver Dansk Caters kunder mulighed for at finde al information fra diverse leverandører online. Slut med stakkevis af papirer med sortimentshæfter, nyhedsbreve osv.
Messe-app:
En app, der letter arbejdet for både kunder og leverandører på de messer, Dansk Cater afholder. Kunden bliver udstyret med et indkøbs-id og kan nemt overskue alle tilbud online. Og leverandøren skal ikke efterfølgende taste alle de data, der førhen var nedfældet på papir.
Fantastisk frisk:
Et modsvar til alt det digitale i form af en back to basics-funktion, der online fortæller baggrundshistorier om de avlere, der leverer produkterne. Kort
sagt: Hvilken bondemand har gravet mine gulerødder op?
Artiklen er udgivet i food magasinet vol. 4
Som medlem af Mærkevareleverandørerne spiller du en afgørende rolle i foreningens virke. Det er nemlig vores medlemmer, der gennem bestyrelse, udvalg og arbejdsgrupper er med til at udvikle og facilitere vores mange tiltag. Lige nu har vi mere end 110 medlemmer, der alle er væsentlige spillere i Dansk Detailhandel og Away From Home.
Bliv medlem