MLDK-medlem, Rynkeby, får besøg af folketingsmedlem fra Venstre

VIRKSOMHEDSBESØG HOS RYNKEBY: I går var folketingsmedlem for Venstre, Danmarks Liberale Parti, Erling Bonnesen, på besøg hos MLDK-medlem Rynkeby Foods A/S i Ringe på Fyn.

Her fik vi talt om nogle af Erling Bonnesens mærkesager omkring dyrevelfærd og de generelle markedsudfordringer, ligesom vi også fik drøftet mærkevareleverandørernes indsats på klimaområdet – og ikke mindst samfundsansvar. Vidste du fx, at Rynkeby hvert år samler penge ind til børn med kritiske sygdomme gennem Team Rynkeby, og at de i år donerede hele 77,9 millioner kroner til formålet?

Rynkebys direktør, Mark Ole Juel Hemmingsen, gav også et indblik i den fynske virksomheds traditionsrige historie og spændende projekter. Der var heldigvis også tid til at vise Erling rundt i produktionen samt byde på en forfriskende smagsprøve eller to.

På vegne af Rynkeby og MLDK takker vi for en rigtig god dialog og for besøget.

Se billederne fra besøget her

  • Del

Som medlem af Mærkevareleverandørerne spiller du en afgørende rolle i foreningens virke. Det er nemlig vores medlemmer, der gennem bestyrelse, udvalg og arbejdsgrupper er med til at udvikle og facilitere vores mange tiltag. Lige nu har vi mere end 110 medlemmer, der alle er væsentlige spillere i Dansk Detailhandel og Away From Home.

Bliv medlem