Mejeriets rolle i bæredygtig kost

FOODEXPO 2022: Hvorfor er mejeri en relevant spiller, når det kommer til en bæredygtig kost? Det kan du høre mere om, når Arla besøger Madværkstedets scene denne søndag.

Her kan du møde Arlas ernæringsekspert i bæredygtig kost, Lea Brader, og Arla Pros bæredygtighedsekspert, Mette Ulsø Kristensen, i en samtale om dét at spise bæredygtigt – hvad det vil sige, og hvordan gør vi det?

Fokus vil være på bæredygtig kost, de officielle kostråd og vigtigheden af smag.

Hvor og hvornår:
Stærke brands sætter turbo på bæredygtighed: Mejeriets rolle i bæredygtig kost
v/Lea Brader, Ernæringsekspert i bæredygtig kost, Arla
Mette Ulsø Kristensen, Bæredygtighedsekspert, Arla Pro
Madværkstedets scene i Hal M, søndag kl. 15.00 – 15.30.

Du kan i øvrigt møde Arla Pro ved stand 9750 i Hal M.

Stærke brands sætter turbo på bæredygtighed

Dette oplæg er en del af vores serie om stærke brands, der sætter turbo på bæredygtigheden. Så kom og bliv inspireret, når Madværkstedets leverandører fortæller om en række spændende initiativer og projekter, som de har igangsat for at fremme den bæredygtige udvikling til gavn for forbrugeren, samfundet og miljøet. Der vil være en ny leverandør, der fortæller til hver session af ”Stærke brands sætter turbo på bæredygtighed”. Du kan, udover Arla, også høre Valsemøllen, Danish Crown og Unilever Food Solution.

Madværkstedet scene til Foodexpo 2022

I samarbejde med Madværkstedet har vi stablet et spændende program på benene med fokus på bæredygtighed. I løbet af messens tre dage, kan du på foredragsscenen i Hal M opleve offentlige køkkener, fagpersoner og selvfølgelig Madværkstedets egne leverandører give deres perspektiver på, hvordan de arbejder med klima, madspild og plantebaseret mad. Der vil både være paneldebatter, samtaler, oplæg og grønne virksomheder, der pitcher deres koncepter.

  • Del

Som medlem af Mærkevareleverandørerne spiller du en afgørende rolle i foreningens virke. Det er nemlig vores medlemmer, der gennem bestyrelse, udvalg og arbejdsgrupper er med til at udvikle og facilitere vores mange tiltag. Lige nu har vi mere end 110 medlemmer, der alle er væsentlige spillere i Dansk Detailhandel og Away From Home.

Bliv medlem