Kom frit frem!

Den uomtvistelige sandhed er: Handlen har brug for os. Og vi har brug for handlen. Her giver direktør i DSK John Wagner sit bud på, hvordan samarbejdet mellem Mærkevareleverandørerne og handlen kan forbedres.

Tekst: KOMMID

Egentlig synes han, det er lidt svært at udtale sig på vegne af hele handlen og ikke blot GSK, men John Wagner synes, at samarbejdet mellem handlen og Mærkevareleverandørerne er rigtig godt. Og han forudsiger, at det vil blive styrket yderligere fremover.

Et af de områder, hvor John Wagner mener, det er vigtigt at stå sammen og bidrage med fælles holdninger, er i den offentlige debat:
–  Vi skal leve med alverdens afgifter og restriktioner, og alle har en holdning til ALT, vi foretager os. Nu er det snart på tide, vi står sammen, og sammen giver udtryk for nogle af de problemer, der er forbundet hermed, siger John Wagner.

Lad os stå sammen

Han håber, at både leverandører og handlen bliver bedre til at blande sig i den offentlige debat og sige, hvad de mener i stedet for at krybe i skjul.
– Der er alt for mange – og her mener jeg på begge sider af bordet – der tror, at ”den, der lever skjult, lever bedst”, og fordi de er bange for at støde kunder eller politikere, har de ikke en mening om noget som helst, siger John Wagner.

Han forstår ikke, hvorfor vi ikke står sammen og går til genmæle. Han oplever en overdreven frygt for at tale om noget, ”vi ikke bør tale om”, og mener, at det er at skyde os selv i foden, fordi det gør tingene langt mere hemmelige for omverdenen, end de reelt er.

I stedet mener han, at en langt mere offensiv strategi vil give en mere nuanceret mediedækning til gavn for begge parter, måske forhindre visse afgiftsstigninger, skabe bedre imager både hos forbrugere og kommende ansatte – for bare at nævne nogle af fordelene.
– Der er så mange gode historier at fortælle: produktudviklinger, sundhedsfokus, spændende arbejdspladser, miljøhensyn osv. I stedet for at vente på diskussioner og dårlig omtale skal vi skabe noget positiv PR, afslutter han.

Bragt i DLF magasinet #1 2012

  • Del

Som medlem af Mærkevareleverandørerne spiller du en afgørende rolle i foreningens virke. Det er nemlig vores medlemmer, der gennem bestyrelse, udvalg og arbejdsgrupper er med til at udvikle og facilitere vores mange tiltag. Lige nu har vi mere end 110 medlemmer, der alle er væsentlige spillere i Dansk Detailhandel og Away From Home.

Bliv medlem