Hør mere om nyt HR-netværk i MLDK

Over en længere periode har vi fået henvendelser om et HR-netværk i MLDK-regi. Det imødekommer vi nu og rækker derfor ud til alle, der er interesseret i at høre mere.

I første omgang afholder vi en online ”intro- og input”-session med det formål at afstemme, hvad et HR-netværk skal have fokus på. Som deltager på webinaret får du derfor mulighed for at påvirke rammen for et kommende netværk. I dialogen med andre interesserede, får du helt sikkert også et billede af, om det kan give værdi for dig.

Kom med til et uforpligtende introduktionswebinar

Tænker du, at det måske er relevant for dig, så kan du helt uforpligtende tilmelde dig et intro-webinar onsdag den 15. maj med start kl. 11.00 og bagkant kl. 12.00. Her får du mulighed for at give input og diskutere det netværksindhold, der skaber størst mulig relevans fra dit perspektiv.

Tilmelding

Du kan tilmelde dig lige her:

Hør mere om HR-netværket

Psst… Er du muligvis interesseret, men har ikke mulighed for at deltage på ovenstående datoer, så kan du skrive til Lars Brun på lbn@mldk.org, og så skal vi nok sørge for, at du bliver opdateret efterfølgende.

  • Del

Som medlem af Mærkevareleverandørerne spiller du en afgørende rolle i foreningens virke. Det er nemlig vores medlemmer, der gennem bestyrelse, udvalg og arbejdsgrupper er med til at udvikle og facilitere vores mange tiltag. Lige nu har vi mere end 110 medlemmer, der alle er væsentlige spillere i Dansk Detailhandel og Away From Home.

Bliv medlem