Grøn omstilling og økonomisk bæredygtighed kan gå hånd i hånd

MLDK opinion af Mike Sauerberg, Senior Vice President, Danish Crown 

Det er afgørende for os alle at bidrage til at nå klimamålene, men visse brancher, der har betydelige CO2-udledninger, har et særligt stort ansvar. Hos Danish Crown tager vi dette ansvar meget alvorligt.

Omstillingen af fødevaresektoren er en kompleks proces, der kræver innovation, og her udmærker den danske fødevaresektor sig. Danmark har potentiale til at vise resten af verden, at en grøn omstilling af fødevareproduktionen kan ske på en økonomisk bæredygtig måde.

Vi ser os selv som udfordrere af den globale kødindustri og arbejder dagligt på at udvikle fremtidens fødevarer. Siden 2005 har vi reduceret vores klimaaftryk med 30% pr. kg grisekød, og vores kød kommer fra gårde, der har forpligtet sig til at arbejde systematisk med at reducere klimaaftrykket.

Vores bæredygtighedsprogram, Klimavejen, er godkendt af Science Based Target Initiative (SBTi), hvor vi har forpligtet os til at opfylde Parisaftalens klimamål. Programmet sikrer, at udledningerne fra hele vores værdikæde – fra dyrene står på marken, til kødet lander i køledisken – optimeres og reduceres. Vores metode er videnskabeligt verificeret, og ved at indsamle data fra gårdene sikrer vi, at vores arbejde med bæredygtighed er drevet af data.

Dette er et vigtigt skridt mod en mere bæredygtig fødevareproduktion, som ikke kun er det rigtige for klimaet, men også for vores virksomhed. Vi tror på, at det vil være en god forretning og en konkurrencefordel at tilbyde mindre klimabelastende produkter.

Derfor har vi længe tilkendegivet vores støtte til et nationalt klimamærke, så virksomheder kan fremhæve deres bæredygtige tiltag, og forbrugerne kan træffe informerede valg ved køledisken og belønne de virksomheder, der aktivt omstiller sig.

Ved at gøre bæredygtighed til et konkurrenceparameter vil både store og små fødevareproducenter bidrage til en positiv udvikling mod en mindre klimabelastende produktion. Dette er en afgørende prioritet for os hos Danish Crown.

Læs mere om Danish Crowns arbejde med Science Based Targets initiative her

For mere end 130 år siden udviklede danske landmænd deres egen produktions- og markedsføringskooperative organisation med et stærkt fokus på kvalitet og fødevaresikkerhed. Dette samarbejde markerede begyndelsen på Danish Crown.

  • Del

Som medlem af Mærkevareleverandørerne spiller du en afgørende rolle i foreningens virke. Det er nemlig vores medlemmer, der gennem bestyrelse, udvalg og arbejdsgrupper er med til at udvikle og facilitere vores mange tiltag. Lige nu har vi mere end 110 medlemmer, der alle er væsentlige spillere i Dansk Detailhandel og Away From Home.

Bliv medlem