Field Sales Team Award

Field Sales Team Award gives til det salgsteam, der har viljen og evnen til at gøre en forskel i butik.  

På opfordring har vi lavet to ændringer i forhold til tidligere år. For det første deler vi salgsstyrkerne op i to grupper, hvilket betyder én pris i kategorien for de ”store” salgsstyrker og én pris for de mindre/mellemstore salgsstyrker. Hvilket antal salgskonsulenter, der definerer, om din salgsstyrke deltager som stor eller mellemstor/mindre, afgøres senere. 

For det andet har vi også ændret selve indstillingen, så du ikke længere skal skrive en motiveret tekst, om hvorfor din virksomhed og Field Sales Team fortjener prisen. Altså bliver det ikke en ”journalist-konkurrence” – det kræver nemlig kun end et billede af dit team for at indstille jer til prisen.  

Sådan finder vi vinderne 
Vinderne findes ved afstemning blandt alle salgsstyrke-ansvarlige kort før MLDK Årstræf den 6. marts 2025. Én stemme pr. virksomhed. Udover et billede af salgsstyrken til markedsføring på vores digitale platforme, så kræver det ikke noget at deltage. Vinderne offentliggøres og kåres under festmiddagen om aftenen til MLDK Årstræf.

Yderligere detaljer omkring kriterier for gruppeinddeling samt afstemningsmodellen følger senere. 

Kriterier 
Field Sales Team Award gives til de salgsstyrker, der har gjort en forskel i 2024 – på deres egen unikke måde. Valget sker alene gennem en afstemning blandt Field Sales Managers selv – baseret på egne oplevelser og viden om kollegaerne i markedet. Som Field Sales Manager kan din stemme gå til et team, der trænger til et skulderklap, eller har gjort noget nyt og anderledes – eller et team, du bare mener, er de bedste. Det er helt op til dig. Målsætningen er ikke at kåre årets ”bedste” salgsteam. Derfor sker valget heller ikke med udgangspunkt i specifikke målinger (f.eks. Gradient Benchmark) eller anden analyse.  Valget er lidt efter samme model, som nogen vil kende fra fodboldens verden, hvor det er trænerne selv, der stemmer på årets træner. Det kan de, fordi de bevæger sig i samme miljø dagligt. Efter samme model uddeler vi prisen Field Sales Team Award. 

Forløb 

Senest 15. december 2024: Deadline for at indsende billede vedrørende jeres indstilling. Dette sendes til Lisa på lisa@mldk.org.

9. januar 2025: Vi begynder at promovere salgsteams på sociale medier og andre digitale kanaler. Som kandidat kan du også dele på dine kommunikationskanaler for at øge eksponeringen af dit team. 

20.-27. februar 2025: Afstemning blandt salgsstyrke-ansvarlige.  

6. marts 2025: Vinderen kåres under festmiddagen på MLDK Årstræf 2025. 

Tidsplan 

  • 15. december 2024: Deadline for billede og deltagerinformation. 
  • 20.-27. februar 2025: Afstemning blandt salgsstyrke-ansvarlige. 
  • 6. marts 2025: Vinderne kåres ved MLDK Årstræf. 

Har du spørgsmål eller kommentarer? 
Har du spørgsmål om prisen eller til processen, er du velkommen til at skrive til Lisa på lisa@mldk.org

  • Del

Som medlem af Mærkevareleverandørerne spiller du en afgørende rolle i foreningens virke. Det er nemlig vores medlemmer, der gennem bestyrelse, udvalg og arbejdsgrupper er med til at udvikle og facilitere vores mange tiltag. Lige nu har vi mere end 110 medlemmer, der alle er væsentlige spillere i Dansk Detailhandel og Away From Home.

Bliv medlem