Årets Lancering 2019

Indstil jeres produktlancering senest den 10. januar 2020.

En af priserne ved award-showet på Mærkevareleverandørernes Årstræf den 12. marts 2020 vil være Årets Lancering, som uddeles af Nielsen.

Nielsen går snart i gang med at vurdere dette års lanceringer for at finde de fire, som skal nomineres til prisen. I den forbindelse har I mulighed for at indstille jeres produktlancering. Deadline for dette er 10. januar 2020.

PRÆMIEN:
Udover æren og muligheden for at bruge kåringen i intern og ekstern kommunikation vil vinderen af Årets Lancering i år også modtage et Nielsen projekt, hvor vinderen vil få hjælp til at optimere deres pris- og promotion-strategi (læs om Everyday Price and Promotion her). Projektet vil have en værdi af 100.000 kr.

Kontakt jeres Nielsen konsulent eller Kasper Rygaard Truelsen på telefon 7788 2335 eller email kasper.truelsen@nielsen.com, hvis I vil indstille en lancering.


ÅRETS LANCERING 2019 – KRITERIERNE

Kandidater til Årets Lancering 2019 er produkter eller serier af produkter, som er lanceret i perioden oktober 2018 til september 2019 (uge 40 2018 til uge 39 2019, begge inkl.). Det kan være spændende line extensions eller gerne noget helt nyt på markedet.
Ligesom tidligere år vurderes alle nyheder ud fra deres evne til at skabe værdi for kæderne, producenter og forbrugere. Kriterierne, som vi vurderer ud fra, er:

  • Produktets performance » Har produktet opnået et betydeligt salg, markedsandel og distribution i sin kategori?
  • Produktets bidrag til kategorien » Har produktet bidraget til vækst i sin kategori og dermed skabt værdi for producenter og kæder?
  • Produktets innovation » Har produktet tilført nyt til markedet?

Fire produktlanceringer nomineres, og vinderen kåres på Mærkevareleverandørernes Årstræf den 12. marts 2020.

Kontakt Kasper Rygaard Truelsen hos Nielsen på telefon 7788 2335 / email, eller jeres Nielsen konsulent senest den 10. januar 2020, hvis I har et produkt, som bør komme i betragtning til prisen. Send meget gerne en vareprøve, et foto af produktet samt en indsalgspræsentation eller andet, som beskriver produktet og lanceringen.

  • Del

Som medlem af Mærkevareleverandørerne spiller du en afgørende rolle i foreningens virke. Det er nemlig vores medlemmer, der gennem bestyrelse, udvalg og arbejdsgrupper er med til at udvikle og facilitere vores mange tiltag. Lige nu har vi mere end 110 medlemmer, der alle er væsentlige spillere i Dansk Detailhandel og Away From Home.

Bliv medlem