
MLDK YOUNG TALENTS: Ludwig Samsøe er en del af MLDK’s Young Talent Team 2025. Som Key Account Manager hos Fritz Schur Consumer Products deler han her sin vej ind i mærkevarebranchen og fortæller, hvad der gør netop denne mærkevareleverandør og FMCG-branchen til et spændende sted for unge talenter.
Mød Ludwig
Mit navn er Ludwig Samsøe, jeg er 25 år og arbejder som Key Account Manager hos Fritz Schur Consumer Products. Her har jeg ansvaret for vores BBQ-forretning på tværs af det danske marked. I min rolle opbygger og vedligeholder jeg stærke relationer til vores kunder, sikrer at deres og vores behov bliver imødekommet og skaber værdi gennem kommercielle tiltag.
Ingen dage er ens, da jeg løbende møder nye opgaver og udfordringer, hvilket gør mit arbejde både lærerigt og motiverende. En typisk dag kan bestå af kundemøder, dataanalyser, planlægning af kampagner, samarbejde med Field Force samt tæt koordinering med vores Supply Chain-team. Det, jeg især finder spændende, er at udvikle kommercielle tiltag for kunderne og se, hvordan indsatsen skaber værdi og bidrager til langsigtede partnerskaber.
Vejen ind i mærkevarebranchen
Efter jeg var færdig på handelsskolen, var jeg i tvivl om, hvorvidt jeg skulle læse videre med det samme eller tage et eller flere sabbatår. I den forbindelse faldt jeg over en trainee-stilling hos Fritz Schur Consumer Products, som hurtigt vakte min interesse. Fritz Schur Consumer Products har givet mig indsigt i FMCG-branchens høje tempo, og jeg føler på mange måder, at det er en branche, som er meget håndgribelig, da vi har at gøre med produkter, de fleste forbrugere har berøring med i deres dagligdag.
Fritz Schur Consumer Products som arbejdsplads
Hos Fritz Schur Consumer Products arbejder vi ud fra fire værdier, som tydeligt kan mærkes i hverdagen, og som alle medarbejdere udlever i deres daglige arbejde. De fire værdier er dobbelt købmandskab, pløjedybde, ejerskab og passion. Derudover er Fritz Schur Consumer Products en virksomhed, der giver plads til alle og tilbyder stor frihed under ansvar. Jeg har selv oplevet ledelsens fokus på medarbejderudvikling. Kombinationen af de stærke værdier og gode karrieremuligheder, er alle med til at gøre Fritz Schur Consumer Products til en helt unik og spændende arbejdsplads.
Sådan gør Fritz Schur Consumer Products en forskel
Vi tager ansvar i vores værdikæder ved at samarbejde om de udfordringer, vi identificerer, og ved at finde løsninger, der fungerer på tværs af hele værdikæden. Konteksten er afgørende, da fødevarer er en global nødvendighed. Vi er afhængige af virksomheder, som er placeret langt fra Danmark, og det kræver, at vi navigerer ansvarligt i forhold til både krav og forventninger til disse samarbejdspartnere.
Som medlem af Mærkevareleverandørerne spiller du en afgørende rolle i foreningens virke. Det er nemlig vores medlemmer, der gennem bestyrelse, udvalg og arbejdsgrupper er med til at udvikle og facilitere vores mange tiltag. Lige nu har vi mere end 110 medlemmer, der alle er væsentlige spillere i Dansk Detailhandel og Away From Home.
Bliv medlem