MÆRKEVARELEVERANDØRERNE

Årets Salgsteam – Away From Home

Vi introducerer nu en helt ny pris, der hylder de salgsteams blandt MLDK’s medlemmer, hvor KAM’ere, fagkonsulenter og marketingfolk arbejder målrettet og dedikeret med foodservice.


Vi ønsker med denne pris at skabe opmærksomhed samt at anerkende dét arbejde, der dagligt foregår med at positionere mærkevaren i foodservice. Et arbejde, der kræver stærke teams, der kan håndtere mange krav og forventninger på tværs af meget forskellige kunder, kæder og slutbrugere. Når vi kårer årets salgsteam, så handler det mest af alt om fælles synlighed og anerkendelse af mærkevareleverandørerne.

Målsætningen er ikke at kåre årets ”bedste” salgsteam, men at hylde en virksomhed, der har gjort sig positivt bemærket, måske leveret lidt mere end forventet. Derfor kan alle være med, uanset om I er tre eller ti.


Forløb  

Senest tirsdag den 8. januar 2026 skal I tilkendegive, om der kommer en indstilling fra jer. Tilkendegivelsen sendes til Lisa Larsen på lisa@mldk.org.

Senest fredag den 22. januar 2026 skal I indsende en kort tekst på max. fem linjer samt et teambillede.Teksten skal kort fortælle, hvem I er, og hvilken indsats I gerne vil anerkendes for. Det er ikke en ”journalist-konkurrence”, blot en enkel præsentation af jeres team. Dette materiale bruger vi på vores digitale kanaler.

Februar 2026: Vi promoverer alle salgsteams på vores digitale platforme, hvilket vi koordinerer med jer løbende. I er selvfølgelig også velkomne til at dele på egne kanaler, så vi får skabt mest mulig opmærksomhed omkring mærkevareleverandørers salgsteams.

Senest onsdag 4. marts 2026: En jury, bestående af udvalgte indkøbere på grossist- og kædeniveau i branchen, beslutter hvilken virksomhed, der kåres til Årets Salgsteam – Away From Home. Vi laver ingen offentlig rangering af de virksomheder, der er indstillet. De tre salgsteams vil blive orienteret ugen før MLDK Årstræf.

12. marts 2026: Vinderen offentliggøres og kåres om aftenen på MLDK Årstræf.


Tidsplan

  • 8. januar 2025: Fristen for tilkendegivelse af deltagelse.
  • 22. januar 2026: Deadline for at indsende kort tekst og team-billede.
  • Februar 2026: Promovering af de indstillede salgsteams.
  • Senest 4. marts 2026: En jury afgør hvem, der skal modtage prisen. Alle indstillede orienteres.
  • 12. marts 2026: Vinderen kåres ved MLDK Årstræf.


Har du spørgsmål eller kommentarer? 
Har du spørgsmål om prisen eller til processen, er du velkommen til at skrive til Lisa på lisa@mldk.org.

  • Del

Som medlem af Mærkevareleverandørerne spiller du en afgørende rolle i foreningens virke. Det er nemlig vores medlemmer, der gennem bestyrelse, udvalg og arbejdsgrupper er med til at udvikle og facilitere vores mange tiltag. Lige nu har vi mere end 110 medlemmer, der alle er væsentlige spillere i Dansk Detailhandel og Away From Home.

Bliv medlem
Abena Consumer Products A/S
Amanda Seafoods A/S
Arvid Nordquist ApS
Atria Danmark A/S
Aviko B.V.
Azelis Denmark A/S
Bambino Mam AB
Beiersdorf A/S
Bel Nordic AB
Best Friend Denmark A/S
Best Sales A/S
Bisca A/S
BKI Foods A/S
Bonduelle Nordic A/S
Bräuner FMCG