MÆRKEVARELEVERANDØRERNE

Se de nominerede til prisen ‘Årets Digitale Højdespringer – Tjek’

I samarbejde med Tjek (eTilbudsavis) kårer MLDK de mærkevarer der i 2025 tog de største spring op af hitlisterne over de mest søgte mærkevarer i eTilbudsavis appen.


Ingen er i tvivl om, at mobiltelefonen er et vigtigt element i hverdagen for stort set alle mennesker. Aula, netbank, busbilletter, parkering, nyheder, underholdning og ikke mindst planlægning af indkøb sker via diverse apps.

eTilbudsavis hjælper rigtig mange mennesker med deres daglige indkøb, både når det kommer til at læse tilbudsaviser, lave indkøbslister, finde butikker, blive inspireret via opskrifter eller søge efter produkter og tilbud.

I 2025 blev der lavet mere end 50 millioner søgninger i appen og mere end hver 5. var specifikt på en mærkevare. Med andre ord – i mere end 10 millioner tilfælde er en mærkevare med til at afgøre, hvor indkøbsturen går hen – og det er alene baseret på eTilbudsavis brugere.

Det er næppe nogen overraskelse, at mange søger efter et godt tilbud på Pepsi eller Lurpak – men er der andre mærkevarer, der har gjort sig særligt bemærket på ranking listerne, når man sammenligner 2025 med 2024? MLDK og Tjek (eTilbudsavis) vil gerne fremhæve en række mærkevarer, der har gjort sig særligt bemærket, men i bund og grund har hver sig helt egen historie.

Sammen med Tjek kårer vi vinderen af prisen ved MLDK’s Årstræf den 12. marts 2026.


De nominerede er:

  • Arla Foods – Arla® LactoFREE
  • BKI Foods – BLACK COFFEE ROASTERS®
  • Samyang Foods – Buldak Noodles


Arla Foods – Arla® LactoFREE

Arla® LactoFREE kom til Danmark sommeren 2010 som en nyskabende løsning for laktoseintolerante. Ved hjælp af en særlig filtrerings- og enzymmetode lykkedes det at fjerne laktosen, mens mælkesmagen blev bevaret uden at blive for sød. I løbet af 2010’erne voksede mærket fra at være et funktionelt produkt for allergikere til at blive et populært livsstilsbrand. I dag findes der et bredt sortiment af Arla® LactoFREE produkter til forbrugere, der ønsker at undgå laktose i hverdagen.


BKI Foods – BLACK COFFEE ROASTERS®

BLACK COFFEE ROASTERS® blev lanceret i 2010 i et mørkt og maskulint univers, der primært appellerede til en nichemålgruppe – den yngre, kvalitetsbevidste storbymand. Med den store segmentvækst indenfor kaffebønnesalg, så BKI muligheden for at relancere BLACK COFFEE ROASTER® i 2024. Det modige designvalg og kommunikationen mod en bredere målgruppen har allerede leveret en fordobling i både penetration og salg.


Samyang Foods – Buldak Noodles

De sydkoreanske Buldak-nudler blev i 2010’erne populære i Danmark takket være virale internet-udfordringer som “Fire Noodle Challenge”. Mærket trak overskrifter over hele verden i sommeren 2024, da de danske fødevaremyndigheder forbød tre af varianterne, fordi de blev vurderet til at være for farligt stærke. Denne “Buldak-gate” skabte en storm af memes og international morskab over danskernes krydderitolerance. Forbuddet blev senere delvist ophævet, men den massive medieomtale endte paradoksalt nok som enorm, gratis reklame for mærket.



  • Del

Som medlem af Mærkevareleverandørerne spiller du en afgørende rolle i foreningens virke. Det er nemlig vores medlemmer, der gennem bestyrelse, udvalg og arbejdsgrupper er med til at udvikle og facilitere vores mange tiltag. Lige nu har vi mere end 110 medlemmer, der alle er væsentlige spillere i Dansk Detailhandel og Away From Home.

Bliv medlem
Abena Consumer Products A/S
Amanda Seafoods A/S
Arvid Nordquist ApS
Atria Danmark A/S
Aviko B.V.
MAM Baby Scandinavia AB
Beiersdorf A/S
Bel Nordic AB
Best Friend Denmark A/S
Best Sales A/S
Bisca A/S
BKI Foods A/S
Bonduelle Nordic A/S
Bräuner FMCG
ARDO A/S