MÆRKEVARELEVERANDØRERNE

Simone Udsen arbejder i krydsfeltet mellem strategi, eksekvering og ledelse hos Rynkeby Foods

MLDK YOUNG TALENTS: Simone Udsen er en del af MLDK’s Young Talent Team 2025. Som konstitueret marketingchef hos Rynkeby Foods deler hun her sin vej ind i mærkevarebranchen og fortæller, hvad der gør netop denne mærkevareleverandør og FMCG-branchen til et spændende sted for unge talenter. 


Mød Simone

Jeg hedder Simone, er 33 år og arbejder hos Rynkeby Foods på 7. år. Min rejse her har budt på mange spændende roller, blandt andet som Product Manager og Brand Manager, hvor jeg har arbejdet både i en retail og OOH-kontekst.

I dag sidder jeg som konstitueret marketingchef, og har det overordnede ansvar for vores sortiment, kampagner, aktiviteter og strategi. Sammen med mit team, driver vi tre stærke brands: Rynkeby, God Morgen® og Valsølille på det danske marked. 

Mit job er alt andet end ensformigt – og det er netop det, jeg elsker ved det. Tempoet er højt, og hverdagen er en dynamisk kombination af strategi, analyse, eksekvering og ledelse. Jeg trives med de mange kontaktflader, jeg har i løbet af dagen – både med kollegaer her på kontoret i Ringe og med teams i andre lande og hovedkontoret i Tyskland. Samarbejdet spænder bredt, fra supply chain til salg – til eksterne bureauer og kunder, og det giver mig en unik mulighed for at se hele værdikæden og skabe sammenhæng mellem vores indsatser.



Vejen ind i mærkevarebranchen
Passionen for forbrugermarketing har altid været drivkraften i min karriere. Allerede under mit cand.merc.-studie stod det klart, at det var her, mine interesser lå. Jeg husker tydeligt en underviser, der sagde: “Kun 5-10 % af jer kommer til at arbejde med decideret forbrugermarketing – i den fede forstand.” Den bemærkning tændte en ild i mig og blev startskuddet ind i branchen. 

Min karriere startede med et studiejob og en praktikperiode på et reklamebureau, hvor jeg især blev draget af FMCG- og fødevarekunderne. Den dynamik, omstillingsparathed og konstante krav til innovation, som kendetegner FMCG, fascinerede mig fra starten.

Tiden på bureausiden var lærerig og gav mig værdifuld indsigt i branding og kampagneudvikling. Ønsket om at styrke min kommercielle forståelse og komme tættere på selve forretningen blev startskuddet til, at jeg søgte et job hos Rynkeby Foods. Her kunne jeg kombinere min passion for forbrugermarketing med en dybere indsigt fra strategi til eksekvering.

Rynkeby Foods som arbejdsplads

Det er svært at sætte ord på, hvad det er, der gør Rynkeby så speciel – men for mig hersker her en helt speciel kultur og fællesskabsfølelse. Den er drevet af en grundlæggende tanke om at gøre noget godt for andre – både ved at være det frugtfyldte naturlige valg i en forbrugerkontekst – men det ligger også stærkt i vores historie og DNA. 

Lige fra dengang vores grundlægger Inger Rasmussen i 1934 ville udnytte nedfaldsæbler til at lave æblemost til nabolaget, til den medarbejder der for 25 år siden fik idéen om at cykle til Paris, og donere overskuddet til børn med kritisk sygdom. 

Jeg var selv med på turen til Paris i 2023, og det er uden sammenligning en af de største oplevelser jeg har haft. 

Derudover, er jeg en del af en virksomhed som investerer i mennesker og udvikling. Min egen rejse er ingen undtagelse. Det siger meget om en virksomhed at de er villige til at investere i interne medarbejdere, og det er klart en af årsagerne til at jeg kan se mig selv udvikle mig i Rynkeby også fremadrettet. 


Sådan gør Rynkeby Foods en forskel

Rynkeby er ikke bare en virksomhed med en lang historie – vi er en del af en stærk arv inden for frugtbaserede drikke. Med årtiers ekspertise i juice og saft har vi skabt et fundament, der gør os til en af de mest anerkendte aktører i kategorien.

I dag er vi en del af Eckes-Granini, Europas største koncern inden for frugtbaserede drikke. Det har givet os mulighed for at løfte ambitionerne endnu højere og intensivere vores strategi: at sætte frugt på hele dagen.

Det betyder, at vi ikke kun mestrer klassiske produkter som juice og saft, men også innoverer i nye kategorier som brus og vitaminvand – altid med frugt som omdrejningspunkt. Vores mission er klar: Vi vil give forbrugerne et naturligt, frugtbaseret valg hele dagen. 

For at lykkes kræver det ambitiøse innovationer og en stærk forbrugercentrisk tilgang. 

Men Rynkeby handler om mere end produkter. Vi gør en forskel – både gennem vores engagement i Team Rynkeby-fonden, der støtter børn med kritisk sygdom, og gennem vores klare ambition om at være det frugtige og naturlige valg, uanset hvor du møder os.

Følg med i serien, hvor vi hver uge præsenterer et nyt ungt talent fra MLDK’s Young Talent Team.


  • Del

Som medlem af Mærkevareleverandørerne spiller du en afgørende rolle i foreningens virke. Det er nemlig vores medlemmer, der gennem bestyrelse, udvalg og arbejdsgrupper er med til at udvikle og facilitere vores mange tiltag. Lige nu har vi mere end 110 medlemmer, der alle er væsentlige spillere i Dansk Detailhandel og Away From Home.

Bliv medlem
Abena Consumer Products A/S
Amanda Seafoods A/S
Arvid Nordquist ApS
Atria Danmark A/S
Aviko B.V.
Azelis Denmark A/S
Bambino Mam AB
Beiersdorf A/S
Bel Nordic AB
Best Friend Denmark A/S
Best Sales A/S
Bisca A/S
BKI Foods A/S
Bonduelle Nordic A/S
Bräuner FMCG