Tilmeld dig MLDK’s fysiske medlemsevent i november allerede nu – ses vi?

Så er det blevet tid til dette års medlemsevent, og i år bliver det onsdag den 24. november 2021 fra kl. 13.00-18.00 på Crowne Plaza i København. Der vil i øvrigt være indtjekning, sandwiches og networking fra kl. 12.

Vi har ikke afholdt et årstræf i to år, og det kribler i fingrene for, at vi kan mødes igen fysisk, hvor vi kan fejre mærkevareleverandørerne. Omend dette års medlemsevent ikke bliver helt i samme stil som normalt, så bliver det stadig et brag af en konference med rig mulighed for networking, vidensdeling og nye perspektiver.

Vi favner bredt – men med fokus på sammenhængskraften

Dagen kommer til at stå i sammenhængskraftens navn, hvilket også ses på vores program, der kommer til at indeholde forskellige spor, som alle tager udgangspunkt i vores fælles temaer.

Vi kommer til at favne bredt ud i organisationens medlemmer, hvor vi i de forskellige spor dykker ned i specialiserede områder. Så om du arbejder med CSR, Marketing, kommunikation eller logistik og Demand Planning, så er der relevante indlæg for dig.

Et spændende program i vente

Vi har stablet et spændende program på benene, og vi glæder os til at løfte sløret for det endelige program. Indtil da kan vi dog nævne nogle af konferencens oplægsholdere:

  • Thomas Corneliussen, CEO i Frode Laursen, vil fortælle om Frode Laursens perspektiv på de aktuelle supply chain udfordringer og mindst lige så vigtigt – hvordan håndterer vi disse, og gør os klar til dét, der venter os “på den anden side”
  • Niels Ralund, E-handelsdirektør/E-commerce director hos Dansk Erhverv, vil fortælle om den seneste udvikling indenfor eHandel med dagligvarer og forventningerne til den fremtidige udvikling. 
  • Torben Lund, Country Manager CHEP Danmark, deler, med afsæt i CHEP’s forretningsområde, sit perspektiv på supply chain udfordringerne og den fremtid, vi ser ind.
  • Jan Adolfsen, Kategoridirektør hos Coop Danmark, gør status på Coop’s SAP-implementering, deres planer for udrulning, samt hvordan vi som leverandører kan understøtte dette til gavn for den fælles forretning.


Det praktiske

Rent praktisk vil der være sandwiches, når man ankommer kl. 12, og efter dagens program slutter kl. 18.00, vil der være lidt godt til ganen og mulighed for networking. Pris for deltagelse er 995 kr.

Tilmeld dig her

  • Del

Som medlem af Mærkevareleverandørerne spiller du en afgørende rolle i foreningens virke. Det er nemlig vores medlemmer, der gennem bestyrelse, udvalg og arbejdsgrupper er med til at udvikle og facilitere vores mange tiltag. Lige nu har vi mere end 110 medlemmer, der alle er væsentlige spillere i Dansk Detailhandel og Away From Home.

Bliv medlem