MÆRKEVARELEVERANDØRERNE

Stryhns Gruppen og BørneTelefonen – Når et barn rækker ud om natten, skal der altid være en voksen, der lytter

Som en af de syv nominerede til ’Årets Mærkevareleverandør: Socialt engagement’ er Stryhns Gruppen med i kapløbet om prisen, der uddeles ved MLDK Årstræf 2026.


Når et barn rækker ud om natten, skal der altid være en voksen, der lytter.


”Det er udgangspunktet for Stryhns Gruppens sociale engagement og ligger direkte i forlængelse af vores mission om at hjælpe danskerne til en nemmere og bedre hverdag. For os handler ansvar ikke om en enkeltstående kampagne, men om at løfte et initiativ, der gør en konkret forskel, også når ingen kigger,” uddyber marketingchef for Stryhn’s, Henriette Kjær Overgaard.


De seneste 3 år har hero filmen med vikingen Rune kørt i biografen (før alle film, hver 2. dag) for at udbrede kendskabet til BørneTelefonen). Dette suppleret med visninger på TV2, TV2 Play, YouTube, Instagram og Facebook.


Stryhns Gruppen ønskede at finde en landsdækkende samarbejdspartner, der er meningsfuld for deres primære målgruppe, børnefamilierne, og for de udfordringer, der ofte gemmer sig bag en tilsyneladende almindelig hverdag. Her spiller Børns Vilkår en afgørende rolle. De har hver dag kontakt med børn og unge, der vågner med en knude i maven, fordi de føler sig alene med problemer, de ikke kan dele med andre. Hvert år har BørneTelefonen over 64.000 samtaler med børn. Via BørneTelefonen får de et rum, hvor nogen lytter, og hvor det at blive taget alvorligt gør en reel forskel.

Tidligere var BørneTelefonens åbningstid begrænset (07–23). Netop her kunne Stryhns Gruppen gøre en forskel: Siden 1. november 2021 har de været med til at sikre, at BørneTelefonen kan holde døgnåbent. Det betyder, at hjælpen ikke lukker, når behovet ofte er størst. For mange børn og unge er nattetimerne de sværeste, når tankerne bliver tungere, og ensomheden fylder mere.


Mobning i skolen er bare et af de mange emner børnene ringer til BørneTelefonen omkring.


Mærkbare resultater i 2025
Effekten er tydelig og målbar: Alene det seneste år har BørneTelefonen haft 10.707 rådgivningssamtaler mellem kl. 23.00 og 07.00. 1.917 af dem handlede om selvmordstanker eller selvmordsplaner. Det er samtaler, der ikke kan vente til næste morgen.

Kommunikationsmæssigt har Stryhns Gruppen aktiveret samarbejdet ved at vække Stryhn’s viking, Rune, til live som 3D-figur og gøre ham til et genkendeligt talerør, der har skabt synlighed og gjort det lettere for flere at kende hjælpen og række ud.

For Stryhns Gruppen er det meget enkelt: Socialt ansvar er at være til stede, når behovet er størst. Med deres bidrag til en døgnåben BørneTelefon har de været med til at sikre, at hjælpen ikke lukker, heller ikke om natten.


Siden opstart af samarbejdet har Stryhns Gruppen kørt flere etiketkampagner med budskabet omkring BørneTelefonen. Der er i perioden 2022-2025 solgt over 7 mio. Stryhn’s postejer med BørneTelefonens budskab. 


Stem på din favorit

Vær med, når vi hylder dem, der gør en forskel. Du kan stemme på din favorit blandt de syv nominerede til ’Årets Mærkevareleverandør: Socialt engagement’ på MLDK Årstræf 2026, hvor vinderen også kåres. Årstræffet finder sted den 12. marts på Crowne Plaza i København. Er du medlem, kan du tilmelde dig her.

  • Del

Som medlem af Mærkevareleverandørerne spiller du en afgørende rolle i foreningens virke. Det er nemlig vores medlemmer, der gennem bestyrelse, udvalg og arbejdsgrupper er med til at udvikle og facilitere vores mange tiltag. Lige nu har vi mere end 110 medlemmer, der alle er væsentlige spillere i Dansk Detailhandel og Away From Home.

Bliv medlem
Abena Consumer Products A/S
Amanda Seafoods A/S
Arvid Nordquist ApS
Atria Danmark A/S
Aviko B.V.
MAM Baby Scandinavia AB
Beiersdorf A/S
Bel Nordic AB
Best Friend Denmark A/S
Best Sales A/S
Bisca A/S
BKI Foods A/S
Bonduelle Nordic A/S
Bräuner FMCG
ARDO A/S