MÆRKEVARELEVERANDØRERNE

Nytårshilsen fra MLDK

Hvis du synes, 2025 var et vildt år, så er 2026 startet med endnu mere fart på verdens uorden. De store temaer som krig og sikkerhed kan hurtigt ændre prioriteterne.

Men det ændrer ikke på, at der, for vores FMCG-branche, er sat nogle store dagsordener med fødevarepriser, lavere moms, konkurrenceundersøgelse, nye regler for grønne anprisninger, et udvidet producentansvar, der langt fra har fundet sin endelige form endnu, og meget mere.

Normalt ville disse dagsordener være kommercielle anliggender mellem leverandører og kunder samt nogle reguleringsmyndigheder. Men i 2026 er FMCG havnet som valgkampstof. Valget i Danmark kommer senest til oktober, men valgkampen er allerede i gang. Statsministeren dedikerede sin nytårstale til de høje dagligvarepriser. MLDK har været ude og givet opbakning til en lavere generel momsnedsættelse på dagligvarer – ikke en fjernelse af moms på frugt og grønt. Det skyldes flere ting. Sporerne fra konfektureafgiften skræmmer. Uklare afgrænsninger ned gennem værdikæden, kan fjerne hele effekten i et nyt bureaukratisk monster. Ingen ønsker et nyt kaos som det udvidede producentansvar.

Producentansvaret venter stadig på en regeringsafklaring omkring hvilke omkostninger, kommunerne kan sende videre til os producenter. Det bliver nok først sidst i januar eller senere. Det er vigtigt. For uden et defineret minimalt basisserviceniveau vil kommunerne få en blankocheck til at skrive udgifter ud, betalt via dagligvarerne. Der er mange andre forhold, der skal afklares. Det kommer vi til at holde jer opdateret omkring her i det nye år.

Men det ændrer ikke MLDK’s fokus på at løsne op for mange af de problemer, som der er i den daglige samhandel. Det være sig lige fra brud på fødevarehandelsloven til urimelige logistik-dummebøder.

Vi oplever generelt stor interesse for MLDK’s netværk, events og webinarer. I 2026 lægger vi fra land med endnu flere webinar og også flere fysiske events båd øst og vest, samt fælles webinarer med både leverandører og kunder. 

Lad os håbe på det bedste, forberede os på det værste og gribe mulighederne i 2026.

Godt nytår!

Leif Nielsen

Direktør i MLDK

  • Del

Som medlem af Mærkevareleverandørerne spiller du en afgørende rolle i foreningens virke. Det er nemlig vores medlemmer, der gennem bestyrelse, udvalg og arbejdsgrupper er med til at udvikle og facilitere vores mange tiltag. Lige nu har vi mere end 110 medlemmer, der alle er væsentlige spillere i Dansk Detailhandel og Away From Home.

Bliv medlem
Abena Consumer Products A/S
Amanda Seafoods A/S
Arvid Nordquist ApS
Atria Danmark A/S
Aviko B.V.
Azelis Denmark A/S
Bambino Mam AB
Beiersdorf A/S
Bel Nordic AB
Best Friend Denmark A/S
Best Sales A/S
Bisca A/S
BKI Foods A/S
Bonduelle Nordic A/S
Bräuner FMCG