Ny formand for GS1: Tidligere MLDK-direktør Niels Jensen overtager posten

Thorkil Andersen, grundlægger og ejer af Frode Laursen, er trådt tilbage som formand for GS1, og Niels Jensen, tidligere direktør i MLDK, er valgt som hans efterfølger. Samtidig er MLDK’s nuværende direktør, Leif Nielsen, indtrådt i bestyrelsen på MLDK’s plads.

MLDK er en aktiv medejer af GS1, hvor vi, gennem vores engagement i bestyrelsen og arbejdsgrupper, blandt andet har arbejdet aktivt for etablering af en stærk dansk produktdatabase, GS1 Trade Sync.

GS1 hjælper virksomheder med at effektivisere deres forsyningskæde både nationalt og internationalt via unikke GS1-identifikationsnumre i stregkoder, der anvendes globalt til at identificere, lokalisere og transportere produkter.

Vi ser frem til at fortsætte det gode samarbejde.

Læs mere om GS1 her

  • Del

Som medlem af Mærkevareleverandørerne spiller du en afgørende rolle i foreningens virke. Det er nemlig vores medlemmer, der gennem bestyrelse, udvalg og arbejdsgrupper er med til at udvikle og facilitere vores mange tiltag. Lige nu har vi mere end 110 medlemmer, der alle er væsentlige spillere i Dansk Detailhandel og Away From Home.

Bliv medlem