MÆRKEVARELEVERANDØRERNE

Mou og Kirkens Korshær – Giv varmen videre med Mou

Som en af de syv nominerede til ’Årets Mærkevareleverandør: Socialt engagement’ er Danish Crown med i kapløbet om prisen, der uddeles ved MLDK Årstræf 2026.


Hos Mou tror vi på, at varme kan mærkes – både fysisk og menneskeligt. Derfor har vi siden 2013 haft et tæt og vedvarende samarbejde med Kirkens Korshær, hvor vi donerer suppe til organisationens varmestuer over hele landet. I dag leverer vi gratis suppe til alle 39 varmestuer, som hver dag skaber trygge rammer med varme, ro og fællesskab for mennesker i social udsathed.

Baggrunden for initiativet er enkel: Et varmt måltid kan gøre en reel forskel på en kold dag. For mange af varmestuernes gæster er suppen ikke kun mad, men også en pause fra kulden og en anledning til at sætte sig ved et bord sammen med andre. Hos Mou ser vi suppen som et samlingspunkt – noget, der inviterer til nærvær, samtale og værdighed.



At skabe trygge rammer og menneskelige møder

Vores bidrag består i at stille ubegrænset suppe til rådighed, så varmestuerne kan fokusere på deres kerneopgave: at skabe trygge rammer og menneskelige møder. Samtidig ønsker vi med Giv varmen videre at rette opmærksomheden mod den frivillige indsats, som er fundamentet for Kirkens Korshærs arbejde. Det er de frivillige, der hver dag giver varmen videre – ikke kun gennem en skål suppe, men gennem tid, opmærksomhed og medmenneskelighed.

For os handler socialt engagement om at tage ansvar dér, hvor vi kan. Gennem det mangeårige samarbejde med Kirkens Korshær bidrager vi med det, vi er gode til, og vi gør det med en klar ambition om at støtte mennesker, som har brug for en hjælpende hånd. Initiativets betydning ligger ikke kun i det praktiske, men i den oplevelse af at blive set, husket og mødt som menneske. Det er dén form for varme, vi hos Mou ønsker at give videre.


Stem på din favorit

Vær med, når vi hylder dem, der gør en forskel. Du kan stemme på din favorit blandt de syv nominerede til ’Årets Mærkevareleverandør: Socialt engagement’ på MLDK Årstræf 2026, hvor vinderen også kåres. Årstræffet finder sted den 12. marts på Crowne Plaza i København. Er du medlem, kan du tilmelde dig her.


  • Del

Som medlem af Mærkevareleverandørerne spiller du en afgørende rolle i foreningens virke. Det er nemlig vores medlemmer, der gennem bestyrelse, udvalg og arbejdsgrupper er med til at udvikle og facilitere vores mange tiltag. Lige nu har vi mere end 110 medlemmer, der alle er væsentlige spillere i Dansk Detailhandel og Away From Home.

Bliv medlem
Abena Consumer Products A/S
Amanda Seafoods A/S
Arvid Nordquist ApS
Atria Danmark A/S
Aviko B.V.
MAM Baby Scandinavia AB
Beiersdorf A/S
Bel Nordic AB
Best Friend Denmark A/S
Best Sales A/S
Bisca A/S
BKI Foods A/S
Bonduelle Nordic A/S
Bräuner FMCG
ARDO A/S