MLDK’s nye CSR-netværk skudt igang

Onsdag den 7. oktober afholdte vi det første møde i vores nye CSR-netværk. 17 personer med forskellige ansvarsområder og ekspertise deltog i online-mødet, hvor fællesnævneren for deltagerne var en interesse og et fagligt behov for at blive klogere på de forskellige CSR-agendaer samt en mulighed for at udveksle erfaringer med ligesindede fra andre virksomheder. 

CSR-netværket tilslutter sig dermed en række af mere end 20 eksisterende netværk, som tilbydes til MLDK’s medlemmer.

På CSR-netværket blev der drøftet det kommende producentansvar for emballager. Selvom producentansvaret formelt set først træder i kraft fra 1. januar 2025, så er det MLDK’s opfordring, at man allerede nu begynder at se på sin emballageanvendelse med henblik på at optimere denne – og dermed reducere omkostningerne forbundet med producentansvaret.

Central rolle for Danmark i test af nyt sorteringskoncept
På netværksmødet blev der ligeledes orienteret om, at Danmark vil få en central rolle i det banebrydende europæiske projekt ”HolyGrail 2.0”. I HolyGrail-projektet forsynes emballager med digitale vandmærker, som muliggør en præcis affaldssortering, og dermed skaber mulighed for, at emballager kan oparbejdes til nye emballager eller råvarer af en langt større værdi. Testen vil foregå i København – se nederst på siden for yderligere information.

Netværket lægger dagsordenen
Det er CSR-netværket der selv beslutter, hvilke temaer og problemstillinger man ønsker at diskutere på de kommende netværksmøder. 

Det er stadig muligt at tilmelde sig netværket, og hvis der er tilstrækkelig interesse, er det muligt, at der etableres endnu et CSR-netværk, idet vores erfaringer siger, at den ideelle netværksstørrelse er omkring 15 deltagere og helst ikke skal overstige 20 deltagere.

Yderligere information
Deltagelse i netværket er gratis for alle medlemmer, og tilmelding kan ske ved at sende en mail til Mogens Werge på mw@mldk.org. Det næste netværksmøde afholdes i slutningen af november måned.

Du kan også læse mere om HolyGrail 2.0 HER.

  • Del

Som medlem af Mærkevareleverandørerne spiller du en afgørende rolle i foreningens virke. Det er nemlig vores medlemmer, der gennem bestyrelse, udvalg og arbejdsgrupper er med til at udvikle og facilitere vores mange tiltag. Lige nu har vi mere end 110 medlemmer, der alle er væsentlige spillere i Dansk Detailhandel og Away From Home.

Bliv medlem