
MLDK bygger videre på succesen og sætter igen i 2026 fokus på branchens mange unge talenter med etableringen af et nyt Young Talent Team.
Som virksomhed deltager du ved at tilmelde ét eller flere unge talenter til MLDK Young Talent Team 2026. Talent kommer i mange former, og I afgør selv, hvem I tilmelder til netværket. Der er ingen jury, men dog kriterier i forhold til alder, erfaring og arbejdsområde.
Dette netværk får særlig opmærksomhed gennem tre møder arrangeret af MLDK og individuel promovering i en fælles kampagne. Det første hold har i 2025 været på besøg hos Nestlé, Lantmännen Unibake, Arla Foods og slutter af hos Carlsberg den 29. januar 2026.
Der er kick-off for det nye Young Talent Team 2026 på MLDK Årstræf 12. marts.
Forløb
Senest 30. januar 2026 vil vi gerne vide, om din virksomhed tilmelder en eller flere medarbejder til MLDK Young Talent Team 2026. Din bekræftelse på jeres deltagelse og navn(e) bedes du sende til Lisa på lisa@mldk.org.
Senest 21. februar 2026 vil vi gerne have nogle få informationer og et billede, der kan anvendes i forbindelse med introduktion på MLDK Årstræf samt anden omtale. Alt dette skal vi nok uddybe.
12. marts 2026: På MLDK Årstræf mødes det nye MLDK Young Talent Team for første gang, hvor der vil være en introduktion til hinanden samt forløbet. Der bliver tid til networking i løbet af dagen og om aftenen, hvor Young Talent Team placeres sammen under festmiddagen. Der er en særlig reduceret deltagerpris på MLDK Årstræf for unge på 32 år og derunder. Skriv til Lisa på lisa@mldk.org, og I vil få tilsendt et specifikt link.
Kriterier for deltagelse
I afgør som sagt selv, hvilke personlige og faglige egenskaber, der ligger til grund for jeres tilmeldinger til netværket. Talent kan se forskellig ud, men er normalt kendetegnet ved, at man har potentialet til at blive ekstraordinært god inden for et eller flere kompetenceområder.
De personer, der tilmeldes MLDK Young Talent Teamet, skal desuden opfylde følgende kriterier:
Har du spørgsmål?
Har du spørgsmål til Young Talent Team netværket, deltagerkriterier eller forløbet, så tag fat i Lisa på lisa@mldk.org.
Som medlem af Mærkevareleverandørerne spiller du en afgørende rolle i foreningens virke. Det er nemlig vores medlemmer, der gennem bestyrelse, udvalg og arbejdsgrupper er med til at udvikle og facilitere vores mange tiltag. Lige nu har vi mere end 110 medlemmer, der alle er væsentlige spillere i Dansk Detailhandel og Away From Home.
Bliv medlem