NAVIGATION
For medlemmer
Kontaktoplysninger
Havnegade 39
1058 København
CVR: 25493915
Lysholt Allé 3
7100 Vejle
CVR: 25493915
Vi vil gerne invitere dig til en “Goddag og farvel”-reception torsdag den 31. oktober fra kl. 14.00 – 17.00 i Pakhus 11 i København. Efter mange års tro tjeneste overlader forhenværende direktør, Niels Jensen, stafetten til vores nye direktør, Leif Nielsen.
Niels har været en central figur i MLDK gennem de sidste 14 år, hvor han har været en vigtig drivkraft bag en række initiativer og projekter, der har styrket mærkevareleverandørernes position på markedet. Efter en lang karriere har Niels valgt at give stafetten videre, men vil fortsat være tilknyttet foreningen. Vi vil derfor gerne benytte lejligheden til at markere Niels’ indsats og engagement gennem årene – ikke kun til foreningen og dens medlemmer, men også til branchen.
Samtidig ser vi frem til den næste fase i MLDK’s udvikling under ledelse af Leif. Med hans store erfaring inden for fødevarebranchen, er vi sikre på, at MLDK er i gode hænder til at fortsætte den positive fremgang. Derfor benytter vi også lejligheden til at byde Leif varmt velkommen i foreningen og i hans nye rolle.
Det ville glæde os at se kollegaer, samarbejdspartnere, familie og venner til denne fejring, hvor vi markerer både afslutningen på én æra og begyndelsen på en ny.
Vi ser frem til en hyggelig eftermiddag i godt selskab.
Med venlig hilsen,
MLDK Mærkevareleverandørerne
Tilmelding
For at have en idé om, hvor mange deltagere der kommer, må du gerne udfylde denne formular med dit navn, hvis du gerne vil deltage i receptionen.
Praktiske detaljer
Som medlem af Mærkevareleverandørerne spiller du en afgørende rolle i foreningens virke. Det er nemlig vores medlemmer, der gennem bestyrelse, udvalg og arbejdsgrupper er med til at udvikle og facilitere vores mange tiltag. Lige nu har vi mere end 110 medlemmer, der alle er væsentlige spillere i Dansk Detailhandel og Away From Home.
Bliv medlem