MÆRKEVARELEVERANDØRERNE

For Emilie Møller Wilcken skabes værdi i hverdagen gennem aktiveringer, der mærkes af gæsten og måles på bundlinjen

MLDK YOUNG TALENTS: Emilie Møller Wilcken er en del af MLDK’s Young Talent Team 2025. Som Key Account Partnership Activation Manager hos Carlsberg deler hun her sin vej ind i mærkevarebranchen og fortæller, hvad der gør netop denne mærkevareleverandør og FMCG-branchen til et spændende sted for unge talenter. 


Mød Emilie

Mit navn er Emilie, jeg er 28 år, og arbejder til daglig som Key Account Partnership Activation Manager hos Carlsberg. Til daglig har jeg fornøjelsen af at arbejde tæt med vores strategiske partnere i On Trade, hvilket strækker sig vidt fra bar-& nattelivskæder til restaurantkæder.  

Min hverdag handler om at bygge stærke partnerskaber, der udvikler vores brands og kategorier med øje for at optimere indtjeningen for vores partnere og Carlsberg. Jeg er derfor både fungerende som kommerciel udvikler og rådgiver for vores partnere. 

Jeg har ansvaret for at udvikle og eksekvere kampagner og kædespecifikke aktiviteter, som er et arbejde, der er utrolig givende for mig, fordi jeg ser initiativer komme til live fra de første strategiske overvejelser til eksekvering hos partneren.

Min tilgang bygger på, at stærke partnerskaber starter med respekt. Jeg går ind i samarbejder med oprigtig interesse for partnerens forretningskoncepter og ambitioner. Målet er ikke at presse Carlsbergs brandstrategier ned over hovedet på nogen, men at spille både partneren og Carlsberg stærkere gennem indsigter, data og relationer, hvor vi sammen finder løsninger, der matcher deres behov og fælles mål.

Kort sagt: Jeg tror på, at stærke partnerskaber og skarpe, datadrevne beslutninger er nøglen til oplevelser, der kan mærkes og resultater, der kan måles. Jeg går til opgaven med respekt for menneskerne bag, nysgerrighed på næste skridt og en klar ambition om at flytte både kunderne og Carlsberg i den rigtige retning indenfor aktiveringer.



Vejen ind i mærkevarebranchen

Min primære drivkraft har nok altid været min nysgerrighed overfor forbrugeradfærd. Hvorfor vælger folk som de gør, og hvordan bliver produkter en del af hverdagen? Jeg så Carlsberg som en oplagt mulighed for at arbejde med velkendte produkter og for at observere fra klos hold, hvordan man i en markedsledende virksomhed arbejder.

Carlsbergs Graduate program, som jeg startede i direkte efter studie, gav herudover en oplagt mulighed for at opleve, hvordan, en så stor organisation, opererer på tværs af discipliner og trækker i samme retning. Jeg fik lov til at prøve kræfter med forskellige områder fra Supply Chain til Salg til Trade Marketing og blive udfordret og vokse både fagligt og personligt i de to år, programmet varede. Det var kombinationen af udvikling, ansvar og muligheden for at arbejde på tværs af værdikæden, der gjorde, det særligt interessant for mig.


Carlsberg som arbejdsplads

Hvis jeg skulle pege på en særlig ting, der gør Carlsberg attraktiv for mig og potentielt andre unge interesseret i FMCG-branchen, så handler det om vores relativt nyindførte Growth Culture mindset

Det betyder i praksis, at vi ikke kun måler, hvad du leverer, men hvordan du gør det – adfærd, nysgerrighed og samarbejde tæller lige så meget som KPI’er. Det lyder måske som ’HR-buzz words’, men i min hverdag betyder det, at du får tidligt ansvar, bliver opfordret til at teste idéer og får sparring på læring og udvikling. 

For en ung professionel, der gerne vil forme sin egen retning, synes jeg, at det er guld værd. Du får et læringsmindset ind under huden, adgang til store etablerede brands, tværfaglige projekter, og du arbejder i en organisation, hvor fejl er noget, vi lærer af, og ikke noget, der holder dig tilbage. 



Sådan gør Carlsberg en forskel

I en branche, hvor vi mest er kendt på vores øl, tager Carlsberg et stort ansvar for at gøre det nemt at vælge ansvarligt. Vi tilbyder flere alternativer til alkohol og kommunikerer tydeligt om moderation og drik med respekt. 

Innovation er også en vigtig del af, hvordan vi gør en forskel. Det handler ikke kun om nye produkter, men om løsninger, der skaber værdi for forbrugere og samfund. Fra udviklingen af banebrydende teknologier, der reducerer vand- og energiforbrug.

Og så er der Carlsbergs historie og arv, hvor innovation og kvalitet altid har været drivkraften. Det giver stolthed. Samtidig investerer Carlsbergfondet i forskning og samfundsudvikling – et bevis på, at vi ikke kun tænker kommercielt, men også på at skabe værdi for verden omkring os.


Følg med i serien, hvor vi hver uge præsenterer et nyt ungt talent fra MLDK’s Young Talent Team.


  • Del

Som medlem af Mærkevareleverandørerne spiller du en afgørende rolle i foreningens virke. Det er nemlig vores medlemmer, der gennem bestyrelse, udvalg og arbejdsgrupper er med til at udvikle og facilitere vores mange tiltag. Lige nu har vi mere end 110 medlemmer, der alle er væsentlige spillere i Dansk Detailhandel og Away From Home.

Bliv medlem
Abena Consumer Products A/S
Amanda Seafoods A/S
Arvid Nordquist ApS
Atria Danmark A/S
Aviko B.V.
MAM Baby Scandinavia AB
Beiersdorf A/S
Bel Nordic AB
Best Friend Denmark A/S
Best Sales A/S
Bisca A/S
BKI Foods A/S
Bonduelle Nordic A/S
Bräuner FMCG
ARDO A/S