MÆRKEVARELEVERANDØRERNE

Andreas Brunø Lindstrøms vej gennem Carlsberg – når forståelse for helheden gør forskellen

MLDK YOUNG TALENTS: Andreas Brunø Lindstrøm er en del af MLDK’s Young Talent Team 2025. Som Demand Manager hos Carlsberg Danmark deler han her sin vej ind i mærkevarebranchen og fortæller, hvad der gør netop denne mærkevareleverandør og FMCG-branchen til et spændende sted for unge talenter. 

Mød Andreas

Mit navn er Andreas Brunø Lindstrøm, jeg er 30 år og arbejder som Demand Manager hos Carlsberg Danmark. Jeg har ansvaret for hele vores spiritusportefølje samt brandet Mikkeller. Mine arbejdsopgaver spænder bredt – fra at sikre præcise forecasts og planlægning til at understøtte salgsaktiviteter og kampagner i markedet.

En typisk dag kombinerer analyse, dialog med kolleger på tværs af afdelinger og strategisk planlægning, så vi kan levere den rette balance mellem efterspørgsel og tilgængelighed. Det mest spændende ved mit arbejde er at have indflydelse på hele værdikæden og se, hvordan vores beslutninger skaber værdi for både kunder og forretningen.


Vejen ind i mærkevarebranchen

Jeg startede i Carlsberg som graduate og har siden haft fem forskellige roller på blot 2,5 år. Min rejse har taget mig gennem Brand Marketing, Supply Chain, salgsplanlægning og Key Account Management – og nu Demand Management. Muligheden for accelereret udvikling og indsigt i hele forretningen har været afgørende. Carlsbergs integrerede værdikæde giver en klar forståelse af sammenhængen mellem marketing, supply chain og kommercialisering — og netop den helhedsforståelse har drevet min udvikling.



Carlsberg som arbejdsplads

Hvis jeg skulle præsentere Carlsberg for andre unge talenter, ville jeg fremhæve kombinationen af tradition og innovation.

Carlsberg er en historisk dansk virksomhed, men samtidig en moderne organisation, der konstant tilpasser sig samfundets udvikling. Carlsberg tilbyder reelle muligheder for at arbejde på tværs af discipliner, fordi virksomheden har en integreret værdikæde i Danmark. Det betyder, at man som medarbejder får indblik i hele processen – fra produktion til marked – og dermed en bredere forretningsforståelse end i mange andre organisationer. Kulturen er præget af dygtige kolleger, høj professionalisme og et stærkt fokus på udvikling – både for virksomheden og for medarbejderne.


Sådan gør Carlsberg en forskel

Jeg oplever, at Carlsberg gør en forskel ved at tage ansvar for både forbrugere og samfund. Et godt eksempel, er kampagnen “Drik med respekt”, der sætter fokus på ansvarligt alkoholforbrug. Derudover investerer vi i innovation, som fx lanceringen af Carlsberg Nordlyst med 2,5 % alkohol og vores voksende portefølje af alkoholfri øl. Vi arbejder også med bæredygtighed i hele værdikæden – fra produktion til emballage – for at reducere vores klimaaftryk. For mig viser det, at vi ikke kun leverer produkter, men også skaber værdi og positive forandringer.


Følg med i serien, hvor vi hver uge præsenterer et nyt ungt talent fra MLDK’s Young Talent Team.

  • Del

Som medlem af Mærkevareleverandørerne spiller du en afgørende rolle i foreningens virke. Det er nemlig vores medlemmer, der gennem bestyrelse, udvalg og arbejdsgrupper er med til at udvikle og facilitere vores mange tiltag. Lige nu har vi mere end 110 medlemmer, der alle er væsentlige spillere i Dansk Detailhandel og Away From Home.

Bliv medlem
Abena Consumer Products A/S
Amanda Seafoods A/S
Arvid Nordquist ApS
Atria Danmark A/S
Aviko B.V.
MAM Baby Scandinavia AB
Beiersdorf A/S
Bel Nordic AB
Best Friend Denmark A/S
Best Sales A/S
Bisca A/S
BKI Foods A/S
Bonduelle Nordic A/S
Bräuner FMCG
ARDO A/S