Er du klar til at løfte brands til nye højder på det nordiske FMCG marked?
Motiveres du ved tanken om at arbejde tæt sammen med internationale virksomheder og de største detailkæder i Norden?
Forestil dig at være en nøglespiller i et dynamisk, uformelt startup-miljø, hvor hver dag byder på nye udfordringer. Hvis du er en “hands on” person, der ønsker en afgørende rolle i en spirende virksomhed og vil have masser af frihed og fleksibilitet i dit arbejde, så er det dig, vi leder efter!
Bräuner FMCG er ikke bare en almindelig distributørvirksomhed i Ringkøbing. Vi er en lille dynamisk virksomhed, der på kun 4 år har skabt en syvdobling i omsætningen med sunde finansielle resultater. Vi har eksklusiv aftaler med de internationale brands, som vi repræsenterer. Vi står for alt fra indkøb, lagerstyring, salg, markedsføring, præcis budget management til distribution til apotekerkæder og dagligvarebutikker i Norden. Vi har allerede produkter i over 8000 butikker samt adskillige webkanaler i hele Norden.
Vi er på nuværende tidspunkt distributør af mere end 10 brands, og vi vokser fortsat. Derfor søger vi en passioneret Brand Development Manager til at tage ansvar for en del af vores portefølje.
Vi tilbyder en spændende stilling med masser af udfordringer og udviklingsmuligheder samt stor frihed og ansvar. Stillingen kan muligvis tilpasses som deltidsstilling efter ønske. Vi forventer, at du er til stede på vores kontor i Ringkøbing 2-3 dage om ugen, men ellers kan arbejdet udføres hjemmefra med brug af Teams til daglig kommunikation.
Blandt brands i vores sortiment, finder du blandt andet Breathe Right næsestrips, Just For Men hårfarve, Mars/Snickers/Bounty spreads & milk drinks, High 5 sportsnutrition, Wash & Go shampoo og Clipper lightere.
HR navigator varetager rekrutteringen af denne stilling. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte partner Pia Foged, HR navigator, på telefon 5140 9226 eller via e-mail på pf@hrnavigator. Alle ansøgninger behandles med fuld diskretion.
Send dit cv ved at trykke på ”Ansøg nu”. Vi vurderer ansøgerfeltet løbende. Når den rette kandidat er fundet, bliver stillingen fjernet fra vores hjemmeside.
Tiltrædelse kan ske snarest.
Om HR navigator
HR navigator arbejder målrettet med ansættelse af specialister på forskellige niveauer samt mellem- og topledere til erhvervslivet og den offentlige sektor. Vores arbejde består i at være kritiske og samtidig være imødekommende overfor kandidaten. Vi sikrer en veldokumenteret vurdering og en klar anbefaling af kandidatens styrker og begrænsninger, udfordringer og muligheder i forhold til virksomhedens situation.
Bräuner FMCG ApS
Ringkøbing
6950
Birkmosevej 20D, 1. th.
Danmark
Pia Foged
51409226