Hos Royal Unibrew søger vi en ambitiøs og kommerciel Brand Manager, der vil være med til at drive og udvikle en strategisk vigtig del af vores forretning. Du får ansvaret for centrale brands så som Shaker, Mokaï og Royal Club og bliver en nøglespiller i vores fortsatte vækstrejse.
Lyder det som dig?
Royal Unibrew leder efter en profil, der ikke bare er dygtig, men som også vil fremad og gøre en forskel. Er det dig?
Om os – en vækstorienteret virksomhed med mennesker i fokus
Royal Unibrew er en international, vækstorienteret virksomhed med stærke lokale og internationale brands. Vi har leveret solid vækst over en årrække og vi har ikke tænkt os at stoppe her.
RTD (Ready – to – Drink) er en strategisk hjørnesten i vores vækststrategi, og du vil derfor træde ind i en rolle med høj synlighed og stor forretningsmæssig betydning.
Vi arbejder målrettet med at udvikle og styrke vores brandportefølje, hvilket gør rollen både dynamisk og udfordrende. Du får en central rolle i at sætte retning og drive den fortsatte udvikling.
Hos os er der kort fra idé til handling. Vi tror på ansvar, handlekraft og stærkt samarbejde og vi investerer aktivt i både vores brands og vores mennesker.
Læs mere om stillingen under ‘Hent opslaget’
Royal Unibrew A/S
Faxe
4640
Faxe Allé 1
Denmark
Lisbet Højgaard
29230332