Det blev til i alt 5 arrangementer online og onsite i København med mere end 700 interesserede deltagere, der enten var til stede på ARC – Amager Ressourcecenter eller som så med på skærmen, da HolyGrail 2.0-projektet blev præsenteret.
Hvis du ikke har hørt om projektet før, så kan du med god grund se eller gense et af online arrangementerne, der nu er stillet til rådighed af MLDK’s europæiske søsterforening, AIM – European Brands Association, på deres hjemmeside.
Projektet går ud på at digitale vandmærker kan være med til at sikre en bedre og højere kvalitet i sorteringen i emballager. Mange virksomheder, heriblandt også mærkevareleverandører, har allerede tilsluttet sig projektet, og nogle har også indsendt emballager til sortering i projektets semi-industrielle test.
Her kan du høre mere om, hvad projektet går ud på, hvordan sorteringsteknologien fungerer – og ikke mindst hvad du som mærkevareleverandør kan få ud af at tilslutte dig projektet, der i næste fase spås at finde sted i Danmark.
Se online arrangementet her
- Del
