Som Regional Sales Manager – On Trade hos Royal Unibrew bliver du en central spiller i udviklingen af vores markedsandele i din region.
Din primære mission er at styrke og udbygge vores kunderelationer og sikre, at vores partnerskaber skaber værdi for både kunderne og Royal Unibrew.
Samtidig tager du aktivt ansvar for at dit team er motiveret, engageret og præsterer på højeste niveau.
Du vil arbejde tæt med nøglekunder, sikre optimale processer og være garant for, at din region når de mål, der er sat.
Dine ansvarsområder & primære opgaver:
Du vil lede og coache 9 distriktschefer for at sikre, at teamet leverer optimalt. Teamet dækker Region Nord, som går fra Horsens i øst til Ringkøbing i vest og hele vejen op til Skagen.
Samtidig vil du arbejde strategisk med forretningsudvikling, forhandle og implementere aftaler med nøglekunder og sikre udvikling af kunde- og produktporteføljen.
Du er den, der omsætter Royal Unibrews strategi til konkrete regionale indsatser og sikrer, at vi har stærke relationer til nøglekunderne i regionen.
Du vil også have ansvaret for at monitorere og rapportere regionens performance og kontraktportefølje samt bidrage til strategiske forbedringer.
Desuden skal du sikre, at alle i teamet arbejder struktureret med økonomi og ressourcer i henhold til vores administrative procedurer.
Hvem er du?
Vi søger en kandidat med 3-5 års erfaring med salg og ledelse, som har et stærkt netværk – er bekendt med kultur og beslutningstager i de større byer i regionen samt ideelt har erfaring fra On Trade.
En HD eller tilsvarende uddannelse er en fordel. Det er afgørende, at du er en motiverende leder, der skaber resultater gennem andre, og du skal kunne bevare struktur og overblik i et til tider hektisk miljø.
Du er rutineret bruger af Office-pakken, arbejder godt med data (PBI) og er stærk i både dansk og engelsk.
Personligt er du robust, rolig og empatisk med et godt humør og en god humor. Du forstår også vigtigheden af nærvær og relationer i din ledelsesstil.
Bopæl i Aarhus området er en stor fordel.
Hvorfor Royal Unibrew?
Hos Royal Unibrew bliver du en del af en organisation, hvor vækst, innovation og medarbejdertrivsel er i højsædet.
Vi tilbyder en udfordrende og strategisk rolle med stor indflydelse på forretningen, en dynamisk arbejdsplads med dedikerede kollegaer og gode muligheder for faglig og personlig udvikling i en international virksomhed med stærke brands.
Ansøgning:
Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning afsted til os hurtigst muligt; vi glæder os til at høre fra dig.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Sales Director for On Trade, Christian Christiansen på telefon +45 29 23 06 01.
Royal Unibrew
Horsens
8700
Egeskovvej 8
Danmark
Christian Christiansen
29 23 06 01